Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Forhandlingerne med Roberto er brudt sammen

Nyheder - 17. oktober 2021




Forhandlingerne med Roberto er brudt sammen

© Getty Images


Joan Laporta kunne for 10 dage siden afsløre, at Pedris kontraktforlængelse var på plads og at man er tæt på at lukke nye aftaler med Ansu Fati og Gavi. Som bekendt blev det for få dage siden bekræftet, at Pedri forlænger til 2026 og derudover kom Laporta også ind på Sergi Robertos kontraktsituation.

Roberto er en af de fire kaptajner i klubben og han har accepteret at gå ned i løn i klubbens interesse, men hans situation er anderledes end Piqués, Albas og Busquets'. Robertos kontrakt udløber nemlig til sommer og derfor er det ikke bare en lønreduktion, men en decideret kontraktforlængelse.

Barca og Roberto har lagt i forhandlinger længe, men for få uger siden brød det hele sammen, da parterne ikke kunne enes. Det snakkede Laporta uden om i sit interview med RAC1 forrige uge. Faktisk sagde han, at man er tæt på at nå til enighed, men at der mangler nogle detaljer. Det er dog langt fra sandheden.

Ifølge Marca har Barca og Roberto aftalt at tage fat i forhandlingerne igen senere i denne måned. Hvis ikke man kan enes endnu engang, så åbnes døren for et skifte til sommer. Barca har ingen intention om at bruge flere penge end nødvendigt. Barca har bedt Roberto om at gå 50% ned i løn, men den nye kontrakt var som helhed ikke acceptabel for Roberto, der da også har tilbud fra udlandet.

Sergi Roberto fik et tilbud fra Manchester City i sommerens transfervindue, men valgte at blive i Barca.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder