Annonce


Annonce

Annonce

Breaking: Laporta og co. kan blive tvunget ud i dag!

Nyheder - 17. oktober 2021




Det måske vigtigste ledelsesmøde i FC Barcelonas historie står for døren i dag søndag den 17. oktober 2021. Hvis det ikke går efter planen, kan Joan Laporta blive tvunget til at forlade posten som klubbens præsident. Vi giver dig overblikket over situationen herunder.

- Hvis en undtagelse af paragraf 67 ikke bliver stemt for under mødet, vil det betyde, at hele ledelsen fratræder, forklarede Laporta for få dage siden. Men hvad er paragraf 67 i FC Barcelona?

I paragraf 67 står der, at hvis klubben går gennem to sammenhængende sæsoner med økonomisk tab, så skal ledelsen træde af og udskrive præsidentvalg. Det faktum kan Laporta ikke lave om på og situationen er som den er: Barca går igennem to sammenhængende sæsoner med økonomisk tab.



Klubben rapporterede om et tab på 3,6 milliarder kroner for sæsonen 2020/2021 og selvom det ikke er Laportas bestyrelse, som står for det enorme tab, men i stedet som følge af Bartomeus bestyrelse, så står Laporta med sorte per i og med at han er valgt ind som præsident og skal stå for skud for det kaos, Bartomeu skabte i sin tid.

Joan Laporta vil på dagens møde præsentere muligheden for at suspendere paragraffen således at ledelsen kan fortsætte sit arbejde. Det skal der en afstemning til og her er spørgsmålet om folket vil gå imod klubbens egen paragraf eller om man ser det som en ekstraordinær situation, hvor der er grundlag nok for at suspendere paragraffen.

Der er tale om en helt speciel situation i Barca og på nuværende tidspunkt er der intet, som slipper ud. Ifølge spanske medier foregår mødet inden aftenens kamp mod Valencia og det bliver således spændende at følge op på, hvad der bliver besluttet. Bliver Laporta og hans bestyrelse nødt til at træde af eller finder man grundlag for at ledelsen kan blive? Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Breaking: Laporta og co. kan blive tvunget ud i dag!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder