Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Newcastle øjner gratis Dembélé

Transfermarked - 21. oktober 2021




Barca har ikke fået det ud af Ousmane Dembélé, som klubben havde håbet, da den hentede ham i Dortmund tilbage i 2017. Her kom han egentlig til klubben som en direkte erstatning for Neymar, da PSG valgte at eksplodere transfermarkedet ved at spendere 1,65 milliarder kroner.

Dembélé og Barca har lagt i forhandlinger i mange, mange uger efterhånden, men der er ingen aftale på bordet endnu. Barca ønsker at forlænge med Dembélé og samtidig bede ham gå ned i løn, men aftalen er ikke lukket. Grunden til, at Barca gerne vil forlænge Dembélés kontrakt er, at han ellers kan smutte gratis til sommer. Det scenarie vil Barca undgå.

Men nu er Newcastle kommet på banen. Den engelske klub er blevet overtaget af nye ejere, som næppe går sulten i seng og ifølge Footmercato har Newcastle tænkt sig at tilbyde Dembélé en langt højere løn, end han får i Barca. Det kan de tillade sig, da Dembélé til sommer ikke koster en krone at hente.



Lige nu tjener Dembélé omkring 10 millioner euro pr. sæson i Barca, men Newcastle har tænkt sig at smide 15 millioner euro efter franskmanden for at friste ham til et skifte. Derudover skal man huske på, at Barca kræver Dembélé ned i løn, så hans nye kontrakt vil indeholde en løn lavere end de 10 millioner euro, som han tjener i dag.

Barca kan ikke tillade sig andet og klubben må håbe, at Dembélé accepterer tilbuddet for at forblive i Barca. Men med Newcastle og deres mange penge er der næppe tvivl om, at Dembélé seriøst overvejer om han skal være med til at forsøge at løfte klubben til nye højder efter et nyt, ambitiøst projekt er startet på St James' Park.

24-årige Ousmane Dembélé har i sine fire første sæsoner i Barca spillet med i 118 kampe. Det svarer til under 30 kampe pr. sæson. Dertil har han scoret i alt 30 mål. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Newcastle øjner gratis Dembélé

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder