Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Officielt: Joan Laporta forbliver præsident

Nyheder - 23. oktober 2021




Officielt: Joan Laporta forbliver præsident

© Getty Images


Generalforsamlingen lørdag er slut efter at man blev nødt til at sætte den på pause i sidste uge. Her trak det så meget ud, at man blev nødt til at sætte forsamlingen på standby, da Barca skulle spille mod Valencia. Siden meldte klubben ud, at man genoptog generalforsamlingen i dag lørdag.

Og der var gode nyheder. Specielt for præsident Joan Laporta. På forhånd var det kendt, at Laporta og hans ledelse kunne se sig nødsaget til at trække stikket og udskrive præsidentvalg, da klubbens paragraf 67 fortæller, at hvis man gennemlever to årsregnskaber med tab, så skal præsidenten trække sig. Det er uundgåeligt taget i betragtning af, at den tidligere Barca-præsident Josep Maria Bartomeu kørte klubben i sænk med sine vanvittige beslutninger.

Dernæst kom Covid-19 på banen og var tæt på at slukke lyset på Camp Nou. Dermed stod Laporta med panden mod muren, men klubbens medlemmer bakker op omkring præsidenten og ledelsen og der var et stort overtal af medlemmer, som stemte for at suspendere reglen. Dermed er paragraf 67 for nu ikke aktiv, og Laporta kan med ro i sindet forblive på sin pind uden at gå imod klubbens egne regler.

- Som resultat af klubbens tab og klubbens nuværende gæld på tidspunktet for godkendelsen af årsregnskabet 2020/2021, suspenderes paragraf 67 midlertidigt og har ingen effekt indtil der er positive tal på bundlinjen, skriver Barca på sin hjemmeside lørdag aften.



Fordelingen af stemmerne
For: 265
Imod: 54
Blankt: 18

265 mand valgte altså at suspendere paragraffens effekt midlertidig og det glæder Laporta sig over, da han nu har klubbens medlemmer bag sig og de tror således på, at præsidenten er den rette mand til at vende situationen i klubben, som efterhånden længe har været kritisk ramt.

Undervejs ved dagens generalforsamling blev Laporta spurgt indtil, om det ikke ville give mening at gøre spillernes lønninger officielle nu hvor det har skabt så meget kaos. Til det svarede Laporta, at lønningerne er fortrolige og desuden er de lønninger, som man kan læse sig frem til på Internettet ikke korrekte.

Desuden blev der også stemt om hvorvidt man skulle øge antallet i klubbens ledelse fra 21 til 25 mand. Det blev godkendt og man holder samtidig fast i minimumsgrænsen på 14 mand. I alt 301 stemte for, 24 stemte imod og 13 stemte blankt.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder