Annonce


Annonce

Annonce

Pimienta svarer Laporta igen: Han havde ingen grund

Nyheder - 26. oktober 2021




Det kom som et chok, da Joan Laporta kom til magten i Barca og pludselig valgte at fyre B-holdets cheftræner Francisco Javier García Pimienta. Pimienta var en vellidt mand, som havde formået at skabe noget med B-holdet, og derfor var der stor fokus på den mærkværdige beslutning.

Under generalforsamlingen i lørdags blev Laporta spurgt ind til situationen og her svarede præsidenten, at man ikke fik fornemmelsen af, at teamet på B-holdet førte holdet i den retning, som man ønskede. Derfor røg Pimienta ud. Men det er ikke grund nok, forklarer Pimienta til RAC1-journalsiten Gerard Romero.

- Laportas ord beviser bare, at de ikke havde nogen undskyldninger. De ønskede bare at hyre deres egne folk, og derfor fyrede de mig. At fortælle mig, at jeg ikke førte holdet i den rigtige retning er totalt modsat af realiteten, forklarer Pimienta og følger op:

- Da Barca B kom op i 2018 vendte vi tilbage til det, som holdet kom fra. I de tidligere år var der en god trup på holdet, men uden at de kom op på førsteholdet. På samtlige hold, som jeg trænede i klubben, forholdt vi os trofast mod spillestilen og 4-3-3. De spillere, som har fået debut på førsteholdet har alle takket mig mange gange i løbet af årene, men ledelsen ønskede deres egne folk ind.

- Jeg er sikker på, at førsteholdet har truppen til at drømme stort. Jeg ved ikke om de vinder Champions League, La Liga eller Copa del Rey, men de kan aspirere til alle titler. Alle kan tabe til Bayern, City eller Liverpool, men holdet bliver bedre og de får helt sikkert chancen for at kæmpe om titlerne. Jeg er slet ikke i tvivl, fortæller han videre om førsteholdets muligheder.

Efter at Laporta valgte at fyre Pimienta blev Sergi Barjuán sat ind som cheftræner. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Pimienta svarer Laporta igen: Han havde ingen grund

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder