Annonce


Annonce

Annonce

Avis: Luuk de Jong er færdig i Barca

Transfermarked - 29. oktober 2021




Der har været mange mærkværdige beslutninger i Barca i løbet Josep Maria Bartomeus tid som præsident og da Joan Laporta kom til magten skulle man mene, at det var slut. Men sådan var det ikke. I sommers valgte Barca at sende Griezmann til Atletico Madrid og hente Luuk de Jong på en lejeaftale.

Luuk de Jong er alt det, som Barca ikke er. Og De Jong har da heller ikke slået til i klubben til trods for at Ronald Koeman kender angriberens kvaliteter og hvordan han skal bruges på banen. Med fyringen af Ronald Koeman er Luuk de Jong også en færdig mand i Barca. Således meddeler Mundo Deportivo, at Barca allerede arbejder på at sende Luuk de Jong videre.

De Jong er lejet i Sevilla og Barcas ledelse har allerede været i kontakt med Sevilla for at lave en plan for angriberen. Barcas plan er, at man sender ham videre i teksten til januar, men i og med at Sevilla ejer ham, så skal de også være med inde over en aftale. Der er endnu ingen beslutning på området, men en ting er sikkert: Barca har ikke tænkt sig at beholde Luuk de Jong.

Med ni kampe og ét mål har Luuk de Jong udelukkende haft til opgave at dukke op i feltet og pande indlæg i kassen. Men Barca er ikke et hold, som typisk spiller med høje indlæg til trods for at man under Ronald Koeman pludselig havde en kamp mod Granada, hvor intet mindre end 54 indlæg blev smidt ind i feltet. Under Koeman har holdet da også bevæget sig langt væk fra det, som man typisk forbinder Barca med og nu hvor træneren er ude, forventes Luuk de Jong også at blive sendt videre.

Hos Sevilla har Luuk de Jong spillet 94 kampe og scoret ni mål. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Luuk de Jong er færdig i Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder