Annonce


Annonce

Annonce

Xavi om Dembélé: Han kan blive den bedste

Nyheder: Af Søren Nissen - 8. november 2021




Ved dagens præsentation og pressemøde kunne Xavi løfte sløret for, hvilke tanker og ideer han gør sig som ny cheftræner for FC Barcelona. Her blev der vendt alt lige fra spillestil, til spillertruppen og til den medicinske stab. Her kom han også med en meget klar udmelding om Ousmane Dembélé.

Xavi ser franskmanden som en vigtig del af sit hold, da han rigtig gerne vil spille med kantspillere. Derfor vil han gerne så hurtigt som muligt have Dembéle klar igen – og derefter fornye hans kontrakt.

- Jeg mener, at Dembélé kan blive den bedste spiller i verden på sin position. Men han skal arbejdes med, og der skal stilles krav til ham. Det hele afhænger af ham, hans mentalitet, at han bliver mindre skadet, og at han performer. Jeg mener, at en ny kontrakt til ham vil være helt på sin plads.

- Forstået, sagde Joan Laporta karakteristisk og humoristisk.

Det helt store spørgsmål omkring forlængelsen med Ousmane Dembélé har været de mange skader, han i sin Barca-tid har pådraget sig. Til det havde Xavi at sige:

- Skader kommer ind i mellem, det vil de altid gøre, men man kan træne godt, forebygge skader og forbedre sig for at undgå dem. Vi vil gøre vores bedste men lige så skal spilleren.

Dog vil Xavi ikke udelukke, at der kan komme en kantspiller mere til klubben i transfervinduet til januar. Han ønsker at spille med deciderede kanter, som holder sig bredt. Derfor vil Xavi og klubben evaluere situationen og se, om det er nødvendigt. Xavi har første officielle arbejdsdag i morgen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Xavi om Dembélé: Han kan blive den bedste

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder