Annonce


Annonce

Annonce

Font: Barca bør tænke på at hente Messi hjem

Transfermarked - 9. november 2021




Victor Font valgte at stille op til præsidentvalg, da Josep Maria Bartomeu trak sig fra magten og udskrev valget. Font kørte meget på, at han havde en aftale i hus med Xavi, som skulle til klubben som cheftræner, men som bekendt blev det Joan Laporta, som vandt valget.

Laporta havde flere gange udtalt, at Ronald Koeman ikke skal være træner for holdet, men omstændighederne taget i betragtning valgte Laporta at give Koeman en lang snor. Det sluttede dog, da Barca for første gang i 18 år tabte til Rayo Vallecano og så blev Koeman fyret.

Victor Font har holdt sig i skyggen i et par måneder, men har netop afgivet et frisk interview til RAC1, hvor han blandt andet kommer ind på Lionel Messi, som forlod klubben i sommers på grund af klubbens elendige økonomi. Font håber dog, at klubben allerede er i gang med at se på muligheden for at hente Messi hjem igen.

- Messi fortjente at forlade klubben med stil. Fra det øjeblik, han forlod klubben, skulle man have indledt jagten på at hente ham tilbage til Barca i 2023, fortæller Font i interviewet, hvor han også glæder sig over, at Xavi netop er blevet hyret som ny cheftræner i klubben.



- Jeg er glad for, at klubben endelig så, at det var den bedste løsning. Mandagen var spændende at følge og Xavi vil helt sikkert kunne bære klubben frem fordi han ved, hvordan arbejdet skal fuldføres og han har meget klare idéer.

- Han er en del af klubben og jeg jublede lige så meget som alle andre Barca-fans, at klubben endelig indså, at vores plan var den rigtige (at hente Xavi). Det er en skam, at vi har tabt disse måneder, men vi må lykønske alle for at Xavi endelig er i klubben og kan lede det sportslige projekt.

- Vi kommer til at se ændringer fra første kamp. Jeg har talt meget fodbold med Xavi og det er en fornøjelse at lytte til ham. Det, som jeg oplevede med Xavi, har jeg kun oplevet med Guardiola. Vi kommer til at se et hold med en plan, wing-spillere som holder sin position på kanten, vinde bolden tilbage så hurtigt som muligt og selvom vi ikke kommer til at se mirakler, så kommer vi til at se en form for fodbold, som Barca-fans kan identificere sig med. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Font: Barca bør tænke på at hente Messi hjem

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder