Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Disse trøjenumre kan Dani Alves vælge

Nyheder - 14. november 2021




For mange er det stadig svært at forstå, at Dani Alves er tilbage i Barca, men selvom han er 38 år, så har han fået sig en rolle på Barcas mandskab og i næste uge påbegynder han træningen på Ciutat Esportiva. Han kan dog ikke spille kampe før til januar, så det må man vente lidt på endnu.

I mellem tiden er der dog rigeligt med tid til at se situationen an omkring hvilket nummer han skal optræde i. I løbet af hans tid i Barca fra 2008 til 2016 spillede han i fire forskellige trøjenumre: 2, 6, 20 og 22. Denne gang skal han dog dykke ned i nogle nye trøjenumre, da de fire numre allerede er optaget af henholdsvis Dest, Riqui Puig, Sergi Roberto og Oscar Mingueza.

Lige nu og her har Barca nummer otte ledigt efter at Miralem Pjanic i sommers blev udlejet til tyrkiske Besiktas. Derudover er nummer 25 også ledig, så umiddelbart har Dani Alves de to numre at vælge mellem, men der kan blive åbnet op for flere i løbet af januar.



Når transfervinduet åbner må det forventes, at Barca er ude og røre på sig. Det største navn, som der tales om, er hvorvidt Ousmane Dembélé bliver solgt eller ej. Hidtil har han ikke forlænget sin kontrakt og hvis ikke Barca sælger ham og får nogle penge for ham til januar, så kan han smutte helt gratis til sommer. Hvis Dembélé er fortid til januar vil Dani Alves også kunne vælge nummer 7.


Desuden skal man også huske på, at Sergio Agüero lige nu er ude med hjerteproblemer og der har netop været rygter om, at det kan betyde farvel til fodbolden. Hvis det sker inden Dani Alves skal vælge sit nummer, så bliver nummer 19 også ledig. Forhåbentligt får Kun Agüero dog glædelige nyheder og kan betræde græsset igen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Disse trøjenumre kan Dani Alves vælge

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder