Det er ikke længe siden, at adskillige spanske medier kunne berette, at Barca fulgte tre Chelsea-spillere tæt for at finde ud af deres situation og om der var mulighed for at hente én af dem. Hakim Ziyech, Callum Hudson-Odoi og Christian Pulisic var de tre spillere.
Nu åbner avisen Sport op for yderligere information, da de beretter, at Ziyech har trukket det længste træk og nu er en spiller, som Barca har tænkt sig at øge sin interesse for. Raheem Sterling var egentlig den udvalgte, men Manchester City gør det svært for Barca at leve op til kravene, da Barca kun er interesseret i en lejeaftale fra januar og frem til sommer.
Manchester City er klar til at udleje Sterling til Barca, men dog kun hvis Barca accepterer en obligatorisk købsoption på 50 millioner euro. Barca kan på nuværende tidspunkt ikke binde sig fast til at skulle betale så mange penge til sommer og derfor er interessen for Sterling faldende.
I stedet har Barca kigget mod London og Chelsea, hvor Ziyech ikke er fast mand, men besidder store kvaliteter. Barca var allerede interesseret i Ziyech inden han skiftede til Chelsea og fulgte ham tæt i Ajax, men dengang var det altså Chelsea, som snuppede ham.
Nu vil Barca undersøge muligheden for at leje Ziyech for den resterende del af sæsonen, men det kræver, at man enten varetager 100% af hans løn eller og samtidig betaler en sum penge for at leje ham, eller at man binder sig til at betale ham fri til sommer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder