Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Pedris skade er brudt op endnu engang!

Skader - 19. november 2021




Det kører ikke for Pedri og det har det ikke gjort i hele sæsonen. Efter en rekordsæson tog han direkte til EM og dernæst OL hvorfor han slet ikke fik holdt sin sommerferie, som ellers er et vigtigt pusterum for enhver fodboldspiller.

I stedet tog han direkte fra OL og hjem til Barca, hvor den nye sæson gik i gang og efter få kampe fik han lov til at holde en pause på to uger, men selv den ferie valgte han at forkorte og så gik det ellers helt galt. Således pådrog han sig en muskelskade tidligt i sæsonen og den 25. oktober brød skaden op igen - før han var blevet meldt klar.

Det var den 14. september, da Barca mødte Bayern München i Champions League, at smerterne begyndte at melde sig. Lige siden har Pedri ikke været på toppen og selvom han egentlig har trænet fint under Xavi de seneste par dage, så har han ikke kunne holde til det og ifølge catalansk TV3 har han igen mærket til smerterne det samme sted.



Pedri var ivrig efter at spille OL i slutningen af sidste sæson selvom han egentlig blev frarådet at tage afsted på grund af en lang sæson. Han endte med at spille 73 kampe og uden en ferie påbegyndte han straks den nye sæson. Det har i den grad sat sine spor på Pedri, som efterhånden har været ude længe og pt. er der ingen udsigter til hvornår man igen kommer til at se ham på banen.

Pedri, som fylder 19 år på torsdag, har kun spillet med i fire kampe i denne sæson for Barca modsat sine 52 klubkampe forrige sæson. Inden da spillede han 37 kampe for Las Palmas hvilket var alt i den sæson. Så han gik altså fra 37 kampe med Las Palmas til at bryde igennem og spille hele 73 kampe på klub- og landsholdsplan.

Barca har endnu ikke meldt noget ud om den angiveligt opbrudte skade. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Pedris skade er brudt op endnu engang!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder