Annonce


Annonce

Annonce

Champions League: FC Barcelona 0-0 Benfica

Champions League - 23. november 2021




Barca skulle hjemme på Camp Nou slå Benfica for at gå videre i Champions League, men igen blev den manglende skarphed foran målet afgørende. Det var ikke godt foran Benficas mål og selvom der var chancer nok, så var der ingen kynisme i det catalanske spil.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Piqué, Araújo, Lenglet, Busquets, Frenkie de Jong, Gavi, Nico, Demir, Memphis og Alba

66' Demir Dembélé
86' Lenglet Dest
87' Araujo Garcia




Barca indledte opgøret mod Benfica ved at stille sig højt i banen og presse Benfica langt bag ud. Det var klart Barca, som dominerede og spillede bedst, men kynismen foran målet var ikke-eksisterende. Yusuf Demir kom frem til den første mulighed, da han skar ind i banen og trykkede fladt af, men keeperen fik lige præcis prikket bolden til hjørnespark. Benfica formåede ikke rigtig at komme over midtbanen og bibeholde bolden i kampens indledning og det var da også Ter Stegens og Memphis' forståelse for hinanden, som skabte den første portugisiske mulighed, da Memphis ikke var klar oppe på midten til Ter Stegens aflevering. I stedet erobrede Benfica og Yaremchuk fik mulighed for at skyde, men Ter Stegen pillede den sikkert.

Midt inde i første halvleg var Araujo gået op på midtbanen, hvor han smukt erobrede bolden og selv løb med i angrebet. Demir fandt sin uruguayanske holdkammerat, som med en knaldhård inderside dog bragede bolden op på lægterne til stor ærgrelse. Få minutter senere kom Memphis Depay ind i feltet og i stedet for at udvise kynisme og udnytte chancen, så driblede han for meget og hans sløve aflevering fandt ikke Demir. Straks som bolden blev clearet blev der dømt for offside, så det havde ikke talt uanset. Barca var dog tæt på 1-0 kort tid efter, at Nico pludselig drev bolden frem fra midten og fandt Jordi Alba i venstre side. Alba lagde bolden til rette og trykkede af, men keeperen fik også denne gang reddet.

I halvlegens slutning kom der drama på Camp Nou, da Ter Stegen først viste sin klasse, da han fra kort afstand reddede et knaldhårdt hovedstødsforsøg fra Yaremchuk. Benfica fik hjørnespark igen og denne gang fik de faktisk bolden i nettet, men dommeren annullerede målet, da bolden havde passeret baglinjen da hjørnesparket blev slået. Yusuf Demir havde efterfølgende et spark på overliggeren efter godt forsøg, men der kom ingen mål i første halvleg.

I anden halvleg fortsatte der med at komme chancer, men begge mandskaber var ekstremt uskarpe. Barca fik et annulleret mål ved Araujo og selvom både Dest og Dembélé kom på banen, så formåede Barca aldrig at få det mål, som sendte dem direkte videre. I stedet skal det hele nu afgøres i sidste gruppekamp, hvor Bayern München venter på udebane for Barca mens Benfica skal op mod Dynamo Kiev. Lige nu har Barca i den grad ryggen mod muren - der er stor chance for at de ryger i Europa League og ikke går videre i Champions League. I kampens sidste sekvens fik Haris Seferovic en gylden chance for at sikre Benfica sejren, men han var også uskarp og med 0-0 på tavlen efter slutfløjt endte det hele som det startede.

Noget af det mere positive fra kampen trods resultatet var Dembélés comeback. Franskmanden var konstant en kilde til uro og var også tæt på at lægge op til De Jong, som dog ikke havde heldet med sig. Selvom der tydeligvis kan ses forbedringer, og hvad Xavi vil med sine spillere, så er det uundgåeligt en målmager, som holdet mangler. Memphis Depay er langt fra kynisk nok til at spille spidsangriber, men det til trods er det også heldet, som man mangler på sin side. Araujos offside-mål var marginalt og flere gange manglede man lige det sidste foran målet.

Nu handler det om at slå Bayern München i den sidste kamp eller satse på, at Dynamo Kiev kan snuppe point fra Benfica. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Champions League: FC Barcelona 0-0 Benfica

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder