Barca har ryggen mod muren. Benfica fik et uafgjort resultat i aftes på Camp Nou hvilket klart var til portugisernes fordel, da de i sidste gruppekamp mod Dynamo Kiev på hjemmebane mens Barca skal på - måske - Europas sværeste udebane i disse dage hos Bayern München.
Med stillingen 0-0 og Bayerns sejr ude mod Dynamo Kiev i går fortsætter tyskerne på maksimum point efter fem kampe mens Barca stadig sidder på andenpladsen og selv kan afgøre det, men de er ikke favoritter til at slå Bayern München - specielt ikke når det, som afgører kampe er Barcas mangelvare: Nemlig at score mål.
#
Hold
K
V
U
T
Mål
Point
1
Bayern München
5
5
0
0
19-3
15
2
FC Barcelona
5
2
1
2
2-6
7
3
Benfica
5
1
2
2
5-9
5
4
Dynamo Kiev
5
0
1
4
1-9
1
Dynamo Kievs tid i Europas er lukket og slukket. De har én kamp tilbage at nyde godt af og uanset omstændighederne i deres kamp mod Benfica, så kan de ikke længere nå Europa League. Benfica sidder på fem point mens Barca har syv point og derfor kan alt altså ske i sidste runde, hvor det udelukkende er anden- og tredjepladsen, som er på spil.
For Barca vil det være en katastrofe at skulle ud og spille Europa League, men omstændighederne taget i betragtning er det med stor sandsynlighed det, som kommer til at ske. Troen i Barca på, at man kan slå Bayern München på Allianz Arena er til stede, men realistisk set er der ikke meget at komme efter.