Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Kritikken vælter nedover Memphis Depay

Champions League - 24. november 2021




Kritikken vælter nedover Memphis Depay

© Getty Images


Memphis Depay indledte sin tid i Barca ved at spille i venstre side af angrebet, men skader har betydet, at han er rykket mere ind centralt, hvor han skal stå for afslutningerne og målene. Men det er der ikke kommet meget af og nu begynder kritikken at vælte nedover hollænderen, som igen i går viste sig fra sin uskarpe side.

Memphis Depay er en alsidig offensiv spiller, men Barca-fans de på sociale medier koger nærmest over når Memphis får bolden. Han prioriterer sine driblinger og uskarpe afleveringer mere end at få ført noget kynisme ind i sit spil og det har man set længe i denne sæson.

Han er holdets topscorer og ham, som man burde sætte sin lid til når de åbne målchancer bliver skabt, men overordnet set har han ikke leveret varen og alternativet er bare ikke bedre i disse dage. I går kom han frem til et par muligheder, men formåede ikke at udnytte dem. Specielt i første halvleg fik han én over nakken af de catalanske fans, da han pludselig kom fri inde i feltet.

Her kom han frem til en god skudmulighed, men valgte at drible før han ville finde Yusuf Demir, som var kommet med ind i feltet fra sin kant. Afleveringen til Demir blev dog for svag og opsnappet af et vågent Benfica-forsvar og så løb chancen ud i sandet. Først efter at chancen blev spildt, blev der dømt offside - men situationen fortæller meget godt hvordan Memphis ofte spilder sine muligheder.



Han er typisk sikkerheden selv fra pletten selvom han brændte et straffespark mod Rayo Vallecano. Og det var da også hans mål fra pletten mod Espanyol, som sikrede sejren i weekenden, men i åbent spil har han enorme problemer med at få omsat sine muligheder og det sætter sit præg på holdet, som egentlig spiller rigtig fint under Xavi, men som mangler en regulær ni'er oppe i modstanderens felt til at banke boldene i kassen.

Nu har Barca et par ligakampe på programmet før det gælder den afgørende duel i Champions League mod Bayern München. Ikke meget tyder på, at Barcas uskarpe angreb kan overrumple Bayerns defensiv, selvom den har været overraskende svag i denne sæson.

For Xavi handler det om at opretholde selvtilliden hos spillerne så de ikke falder helt sammen ovenpå resultatet mod Benfica, som er skuffende. En hjemmekamp mod Benfica bør altid give tre point - specielt når der er tale om en vigtig en af slagsen. Nu gælder det kampene mod Villarreal og Real Betis, som også er vigtige, da Barca har været uhyre svage i ligaen i denne sæson. Seks point skal på kontoen så man kan løbe ind på Allianz Arena med troen på sig selv - og håbet er, at Memphis får scoret et par mål mod Villarreal og Betis før den altafgørende kamp mod Bayern.

Kampprogrammet
27. nov 21:00: Villarreal - FC Barcelona
4. dec 16.15: FC Barcelona - Real Betis
8. dec 21.00: Bayern München - FC Barcelona
12. dec 16.15: Osasuna - FC Barcelona



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder