Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Martin Braithwaite: Jeg får en rigtig stor rolle

Nyheder - 24. november 2021




Martin Braithwaite: Jeg får en rigtig stor rolle

© Getty Images


Martin Braithwaite har været ude med en knæskade siden september, hvor han blev opereret. I mellem tiden har Barca fyret Ronald Koeman og hyret Xavi Hernandez, så danske Braithwaite skal nu indstille sig på en ny cheftræner når han igen er til rådighed.

Inden gårsdagens hjemmekamp mod Benfica havde TV3 Sports Niels Christian Frederiksen fundet vej til sidelinjen på Camp Nou, hvor han kortvarigt fik besøg af Martin Braithwaite. Her er hvad danskeren sagde.

- Det går fremad. Når man bliver opereret i knæet, så tager det selvfølgelig lidt tid, men det går rigtig godt.

- Jeg har fået talt med ham (Xavi) og han har styr på, hvad han gerne vil gøre og have ændret. Han ved 100 procent hvordan han gerne vil spille og det gør, at der er sindssyg klarhed over alle tingene og det bliver meget spændende.

- Jeg tror ikke, at han vil ændre noget i forhold til Koeman. Jeg tror bare, at han har sin egen filosofi og måde, at spille på. Og det er det, som han gerne vil have ind på rygraden hos folk. Og at mentaliteten i Barca er, at man altid vil vinde.



Adspurgt, om han har talt med Xavi om sin egen rolle, når angriberen er tilbage om halvanden måneds tid, svarede Braithwaite:

- Det handler om at komme tilbage, men jeg får en rigtig stor rolle når jeg kommer tilbage, forklarer han til TV3 Sport.

Barca formåede ikke at slå Benfica i aftes og derfor skal klubbens skæbne i Champions League afgøres i sidste gruppekamp. Her kan Barca kvalificere sig til næste runde af turneringen eller dumpe ned på tredjepladsen og ryge en tur i Europa League hvilket vil være en kæmpe skuffelse. Du kan læse om scenarierne her.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder