Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Medie: City vil ikke udleje Sterling til Barca

Transfermarked - 26. november 2021




Medie: City vil ikke udleje Sterling til Barca

© Getty Images


Der har været meget snak om, at Barca er interesseret i at leje Raheem Sterling til januar for resten af sæsonen, men catalanerne har været tilbageholdende, da Manchester City i første omgang kun ønskede at udleje Sterling såfremt Barca skrev under på, at de til sommer skal købe ham for 50 millioner euro.

Så mange penge kan Barca ikke skrive under på at skulle bruge nu og derfor har klubben forsøgt at presse City ved at nye navne er kommet på bordet samtidig med at Barcas kontakt til den engelske klub har været tæt på ikke-eksisterende. Men City er ikke til at skræmme.

Således forlyder det hos AS, at Manchester City har droppet af udleje Sterling til Barca om en måneds tid. I stedet slår Manchester City fast, at Sterling kan forlade klubben på en fri transfer sommeren 2023 når hans kontrakt udløber, eller også skal en potentielt interesseret klub købe ham fri.



Netop fordi, at Sterlings kontrakt udløber i 2023, begynder City at stå i en situation, hvor de skal træffe et valg. De har tid endnu og et par vinduer før det bliver kritisk, men klubben er angiveligt interesseret i at sende ham afsted på en fri transfer hvis han afviser at forlænge sin kontrakt. Ifølge Marca har City gjort Sterling opmærksom på, at man gerne vil forlænge hans kontrakt.

Rent personligt skal Sterling også træffe et valg. Der er ingen sikkerhed for, at Barca er interesseret i ham i 2023 og derfor vil det være at skyde sig selv i foden hvis han venter så længe. Spørgsmålet er nu om Sterling har tænkt sig at presse City for et skifte eller om han i sidste ende accepterer at forlænge sin kontrakt.

På nuværende tidspunkt er der ingen aftale på bordet, men transfervinduet åbner op lidt over en måned og så bliver det for alvor spændende at følge sagens udvikling.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder