Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Medie: Barca forhandler om Ferran Torres!

Transfermarked - 26. november 2021




Medie: Barca forhandler om Ferran Torres!

Tidligt fredag aften begyndte nyheden om, at Barcas sportschef Mateu Alemany var draget til England og Manchester for at forhandle med City om Raheem Sterling. Men journalisten Gerard Romero fra RAC1 kan fortælle, at det slet ikke er Sterling, som der forhandles om.

Det er i stedet Ferran Torres og det stemmer meget godt overens med de tidligere nyheder om, at Manchester City ikke ønskede at sende Sterling ud på lån fra januar. I stedet har Barca rettet blikket mod Ferran Torres, der kun har spillet med i syv City-kampe i denne sæson.

Om der er tale om et permanent skifte eller en lejeaftale fortæller historien ikke noget om på nuværende tidspunkt, men en lejeaftale er højst sandsynlige scenariet, da Barca ikke har råd til at købe Ferran Torres fri til januar. Hans kontrakt løber frem til sommeren 2025, så der skal en masse penge på bordet for at købe ham fri.



Omvendt er han ikke en fast mand når Pep Guardiola skal sætte sit hold, så Manchester City vil ikke savne Ferran Torres hvis han skulle skifte til januar.

- Barca forhandler med Manchester City om Ferran Torres. Spilleren byder et skifte til Barca velkommen og klubberne taler om hvordan transferen skal ske, fortæller Gerard Romero.

- Xavi har givet grønt lys og der arbejdes på at få ham (Ferran Torres) til januar, skriver Romero yderligere.

Transfervinduet åbner om lidt over en måned og Barca har ikke lagt skjul på, at de er interesseret i at styrke angrebet. Til januar vil man også få Martin Braithwaite retur fra skade og ifølge danskeren selv får han en stor rolle på holdet når han vender tilbage så noget kunne tyde på, at danskeren skal ind som spidsangriber og banke mål ind.

Ifølge Mundo Deportivo har Alemany også en aftale om at skulle forhandle med RB Leipzig om Dani Olmo.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder