Annonce


Annonce

Annonce

111 mio. kr: Dembélé parkerer Newcastle-bud

Transfermarked - 27. november 2021




Ousmane Dembélés navn dukker hyppigt op under nærmest hvert pressemøde i disse dage. Hans kontrakt i Barca udløber til sommer og det betyder, at han kan skifte gratis. I mellem tiden arbejder Barca på at forlænge hans kontrakt, men hidtil er der ingen aftale på bordet.

Newcastle er senest blevet opkøbt og har pludselig fået et hav af penge mellem hænderne. Den engelske klub har udset sig Ousmane Dembélé, men da han er på kontrakt i Barca og har mere end et halvt år tilbage af sin kontrakt, skal Newcastle tage fat i Barca for at forhøre sig om Dembélés situation.

Newcastle har ifølge Sport sendt et bud afsted som giver Dembélé 111 millioner kroner hver sæson. Det er mere end hvad han tjener i Barca i dag, men det sportslige vægter også højt for franskmanden, der af den grund har valgt at parkere Newcastles bud - for nu.

Newcastle kan ikke overtale Dembélé på det sportslige. Det er udelukkende økonomien, som kan tiltrække. Omvendt er Newcastle i sin spæde start efter at være blevet opkøbt, så det varer næppe længe før ambitionerne begynder at nærme sig et sted, hvor Dembélé kan overtales.

Rent økonomisk er det en gevinst for Dembélé at skifte til Newcastle og rent sportsligt er der ingenting at råbe hurra for i Barca udover at man med en ny præsident og ny træner er i gang med at genopbygge klubben ovenpå et par skandaløse år.

Om en lille måneds tid vil Dembélé kunne forhandle frit med de klubber han ønsker og det betyder, at en potentiel køber som Newcastle ikke behøver at tale gennem Barca. Det er ikke sød musik for den catalanske storklub, som dermed mister en stor del af kontrollen. Håbet er, at Dembélé forlænger sin kontrakt inden årets udgang.

Udover en årlig løn på 111 millioner kroner skulle Newcastle ifølge selvsamme medie også være klar til at smide en sign-on bonus oven i hatten - på samme beløb. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


111 mio. kr: Dembélé parkerer Newcastle-bud

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder