Ousmane Dembélés fremtid er fortsat uklar, men om 14 dage vil Barca formode, at han ser sig selv ude af klubben såfremt han ikke accepterer det tilbud, som han har på bordet af klubben. Barca ønsker at forlænge med franskmanden, men hans bagland har været stædige omkring det økonomiske aspekt af den nye kontrakt.
Selvom Dembélé ikke leverer meget på banen på grund af et hav af skader og derfor er han ofte ude af rytme, så tror Barca stadig på, at franskmanden kan gøre sig gældende på topniveau og være med til at bære Barca op af det hul, som klubben befinder sig. Derfor har klubben længe gjort det klart, at den ønsker at forlænge franskmandens kontrakt.
På grund af de økonomiske udfordringer i Barca har flere spillere valgt at gå ned i løn ligesom man altså ikke kunne forlænge med Lionel Messi i sommers. Det får alligevel ikke Dembélé til at tænke anderledes: Han vil have mere i løn i Barca og det kan klubben ikke tilbyde ham. Derfor har han hidtil afvist at forlænge sin kontrakt. Laporta har offentligt udtalt, at nogle spillere skal forstå, at der er mere i fodbolden end bare penge.
Med kontraktudløb til sommer kan Dembélé frit tale med de klubber han ønsker fra årsskiftet. Det betyder, at om to uger vil Dembélé helt lovligt gå ud og forhandle med andre klubber. Det er et typisk vindue, som fodboldspillere venter på når de vil videre i karrieren. Og taget i betragtning af, at Dembélé ikke har forlænget sin kontrakt endnu, så vil klubben formode, at han vil videre i teksten hvis ikke han forlænger inden årsskiftet.
Hvis Dembélé ikke forlænger, så bliver det ekstremt tvivlsom om han overhovedet er værd at sende på banen såfremt han alligevel er fortid til sommer. Det så man i situationen med Ilaix Moriba - han ønskede ikke at forlænge sin kontrakt og så var der altså ingen grund til at bruge ham når han alligevel skulle videre. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder