Barca kunne godt have brugt en Ousmane Dembélé i form mod Athletic Bilbao i midtugen, men sådan gik det ikke. Barca har forklaret franskmanden, at han ikke kommer i spil hvis han ikke forlænger sin kontrakt og at han derfor skal finde sig en ny klub inden den 31. januar.
Derfor blev han ikke udtaget til pokalkampen, men dagen efter var han på træningsbanen med sine holdkammerater og trænede på normal vis. Det er en meget svær situation for klubben og spilleren, da der trods omstændighederne er tale om en spiller fyldt med kvalitet når han rammer dagen.
Om Dembélé bliver udtaget til aftenens kamp mod Alavés bliver spændende at se. I mellem tiden kan du se en video fra gårsdagens træning her.