Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Alavés 0-1 FC Barcelona

La Liga - 23. januar 2022




Barca spillede langt fra en god kamp mod Alavés søndag aften, men formåede alligevel at hente sejren i de døende minutter, da Ferran Torres lagde op til Frenkie de Jong, der blev matchvinder. Det var tre vigtige point i en kamp, hvor ikke meget ellers fungerede.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Dest, Piqué, Araujo, Alba, Pedri, Busquets, F. De Jong, Ferran Torres, L. De Jong og Ez Abde

71' Abde Nico
84' L. De Jong Jutgla
90' Pedri Lenglet

Mål
- 0-1 87' - F. De Jong




Der skete ingenting i de første 45 minutter af opgøret mellem Alavés og FC Barcelona. Sådan kan første halvleg bedst af alt beskrives. FC Barcelona leverede en katastrofal omgang fodboldspil efter to skuffende resultater, hvor de mod Alavés skulle slå igen. Indstillingen var ikke til stede og der var ikke noget som lykkedes for de folk, som ellers kan noget på egen hånd. Det eneste, der reelt set fik folk op af stolene i første halvleg, var da Ferran Torres i to omgange klokkede i det.

Først mistede han bolden omkring midtbanen og valgte naturligvis at løbe med tilbage for at forsvare. Men hans tilbageløb var så ligegyldigt, at Pere Pons blot luntede foran ham og kom helt ind i feltet, hvor han modtog bolden og skulle forsøge at udplacere Ter Stegen, men i stedet sparkede han med indersiden direkte på den tyske keeper og så fløjtede dommeren af. Første halvleg var absolut ikke på det niveau, man kunne forvente efter at Barca netop er blevet slået ud af to turneringer.

Et kvarters tid inde i anden halvleg kom der lidt mere fra Barcas fødder, da Luuk de Jong først var alene igennem med keeperen, men da situationen blev afviklet blev det vinket for offside. Det ændrede dog ikke på, at hollænderen var så langsom til at gøre sit udfald, at en forsvarsspiller simpelthen fik løbet ham op og prikket bolden væk fra hans fødder. Kort tid efter var det tæt på, da Piqué var lusket med frem, men heller ikke i denne omgang kom der noget ud af det. Alavés indledte anden halvleg med en fin mulighed, hvor Ter Stegen dog aldrig kom på arbejde, da bolden blev sendt forbi mål.

Barca dominerede uden tvivl bolden, og blev noget mere nærgående i anden halvleg, men det var absolut ikke en drømmekamp for catalanerne. Til gengæld er kendetegnet på et godt hold, at man kan hente sejren selvom man ikke rammer niveau og det var tilfældet for Barca denne aften, da Jordi Alba smed en sukkerbold ind i feltet til Ferran Torres, om lagde den af til Frenkie de Jong, der sendte den i kassen til 0-1. Det blev også kampens resultat og dermed hentede Barca tre uhyre vigtige point - men det var en kamp, hvor spillet slet ikke var på rette vej mod det niveau, som hele holdet sigter mod. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Alavés 0-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder