Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Araujo afviser Barcas andet tilbud!

Nyheder - 9. marts 2022




Det begynder at blive en yderst kompliceret mission at få forlænget Ronald Araujos kontrakt for FC Barcelona. Klubben har hele tiden gjort det klart, at han er en prioritet og Araujo har gjort det klart for klubben, at han ønsker at forlænge. Derfor er parterne gået ind i en forhandling.

Men Araujo har ikke tænkt sig at acceptere hvad som helst. Han ser sig selv som en vigtig del af Xavis planer, cheftræneren har tillid til ham og han spiller meget. Desuden har han længe spillet på en meget lav løn og han mener, at tiden er inde til at han får en mere lukrativ aftale som afspejler hans vigtighed på holdet.



Tilbage i januar kunne Araujo afvise det første tilbud om en kontraktforlængelse fra Barca. Her halvanden måned senere fortæller catalansk TV3, at Araujo nu har afvist Barcas andet tilbud. Vilkårene lever ikke op til hans krav og han har derfor bedt Barca om at skrue på tallene og vende tilbage.

Pedri og Ansu Fati har allerede forlænget deres aftaler og fået mere i lønposen og en frikøbsklausul på svimlende 7,4 milliarder kroner. Araujo har aldrig bedt om at få en højere løn end sine to holdkammerater, men mener, at han bør komme op omkring dem, da han er en vigtig brik i Xavis spil.

Araujo tjener i dag under 7,5 millioner kroner årligt hvilket er en meget lav løn i Barca. Der er spillere i truppen, som slet ikke får spilletid, der tjener mere end ham. Hvad Barcas to tilbud indeholder af løn vides ikke, men det har ikke været tilfredsstillende for uruguayaneren, som beder om mere.

Araujo har en masse tilbud på hånden fra andre europæiske klubber, der er klar til at imødekomme hans lønkrav, men han har lovet Barca, at lytte til dem. Angiveligt ønsker han en løn op mod 40 millioner kroner årlig hvilket er den løn, medierne taler om, at Barca vil give til Franck Kessié hvis klubben formår at hente ham på en fri transfer.

Hos Barcas ledelse ser man stadig Araujo som en prioritet, og spørgsmålet er om klubben er i stand til at øge Araujos løn yderligere og komme tættere på hans krav. Hans kontrakt i Barca udløber sommeren 2023, så der er tid endnu før det bliver helt kritisk og ender i en situation, hvor han pludselig må forhandle frit med andre klubber - og i værste tilfælde smutte kvit og frit. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Araujo afviser Barcas andet tilbud!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder