Annonce


Annonce

Annonce

Avis: Messis far ringede til Barcas ledelse

Transfermarked - 14. marts 2022




Det kører ikke for Lionel Messi i Paris. Godt nok roses han for sit spil i den opbyggende fase, men i går blev han buhet af PSG's egne fans og Neymar fik samme medicin. Det skete efter et voldsomme exit fra Champions League, hvor PSG til trods for massive investeringer stadig ligner et hold, der har lang vej.

Messi og Neymar stod for skud i går, ligesom også andre spillere gjorde det, og det er en helt ny situation for Messi, som aldrig har oplevet, at egne fans buher når han er på bolden. Inden den situation skulle der dog have været kontakt mellem Messis far og Barcas ledelse. Det rapporterer Gerard Romero fra RAC1.



Angiveligt var opkaldet udelukkende baseret på, om det var muligt for Messi at vende hjem til Barcelona. Hvad der kom af svar vides ikke, men Romero påpeger, at det kommer til at tage nogle uger før der kommer ny information i sagen. I første omgang har Messis bagland åbnet for et skifte hjem til Barca og spørgsmålet er om Barca har plads og råd til at hente Messi hjem.

Messi er for mange historiens bedste fodboldspiller og mange ser slet ikke en glad Messi i PSG. Flere journalister taler om, at han ikke er faldet til i de nye omgivelser og har svært ved at sætte sit præg på holdet. På papiret udgør hans et frygtindgydende angreb sammen med Neymar og Kylian Mbappé, men når det kommer til spillet på banen er der i den grad problemer.

Mbappé har været flyvende i denne sæson mens der er længere mellem det flotte og effektive spil fra Messi og Neymar. Derudover skal man også huske, at Messi bestemt ikke har haft heldet på sin side; således er han den spiller i Europas top 5 ligaer, som har ramt træværket flest gange.

Skulle Messi vende hjem til Barca igen bliver det næppe med samme løn som han havde i klubben tidligere eller med den løn, som han hæver i PSG i dag. Det har Barca ikke råd til. Lige nu spares der op til at klubben kan hente Erling Haaland og så er spørgsmålet hvor meget Messi kan acceptere at spille for. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Messis far ringede til Barcas ledelse

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder