Eric Garcia kom til FC Barcelona på en fri transfer i sommer og har både haft gode og knap så gode perioder i klubben. Rent spillemæssigt har han helt tydeligt oppet sig og han er kommet godt igen efter nogle større fejl inde på grønsværen.
Ved sin side har han typisk bundrutinerede Gerard Piqué at kunne læne sig op ad, men i aften må Garcia måske se bort fra Piqué. Godt nok er Piqué udtaget til kampen mod Frankfurt, men han har endnu ikke modtaget det grønne lys og derfor er intet sikkert. Garcia håber dog på, at Piqué bliver klar.
- Jeg håber, at han spiller sammen med os. Han er blandt verdens bedste centerforsvarer og han bringer en masse til holdet både på og uden for banen. Først og fremmest har jeg altid været Barca-fan, så at gå fra at se ham spille til at spille sammen med ham er fantastisk. Det er stort for mig.
- I forhold til landsholdet har jeg ingen idé. Det spørgsmål må I stille til ham, lød det fra Eric Garcia på gårsdagens pressemøde, da forsvarsspilleren blev spurgt ind til om Piqué var klar til at trække i landsholdstrøjen igen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder