Annonce


Annonce

Annonce

Avis: Piqué anklaget for korruption!

Nyheder - 18. april 2022




Gerard Piqué er i dag fanget midt i en storm af korruption ifølge friske informationer fra El Confidencial, som er kommet i besiddelse af dokumenter og lydfiler der afslører, at Piqué sammen med det spanske fodboldforbunds præsident, Luis Rubiales, pressede Saudi Arabien til at betale ekstreme summer for at afholde den spanske Super Cup.

Det blev ikke taget godt imod, da det blev offentliggjort, at den spanske Super Cup skulle spilles i Saudi Arabien. Samtidig blev turneringsformatet ændret således at fire hold pludselig deltog i turneringen med en semifinale og en finale. Real Madrid vandt turneringen i Saudi Arabien, men bag kulissen har Piqué haft en finger med i spillet.



Således skulle Piqué og Rubiales sammen have presset Saudi Arabien til at hoste op med intet mindre end 180 millioner kroner i engangsbetaling. De lækkede dokumenter afslører, at Rubiales godkendte at betale 44 millioner kroner til Piqué og forsøge at skjule Piqués involvering i kontrakterne. Piqué hjalp Rubiales med at sikre handlen med Saudi Arabien, hvor aftalen endegyldigt kom i hus i 2019.

Angiveligt var det Piqués idé, at rykke Super Cuppen til udlandet og samtidig ændre formatet til fire hold, hvilket Rubiales mente lød som en god idé. Derfor fik Piqué grønt lys til at lede efter selskaber der kunne stå for TV-rettighederne. Egentlig var planen, at turneringen skulle afholdes på Bernabeu og Camp Nou før man lukkede en aftale og fik kampene rykket til Saudi Arabien.

- Geri (Piqué, red.). Tillykke! Og ikke for din gode kamp i går eller dit mål. Klokken er over 12 og det betyder, at handlen med Saudi Arabien er gået igennem. Tak for alt. Jeg er her hvis du får brug for noget, hører man Rubiales udtale i lækkede lydfiler, som mediet er kommet i besiddelse af.

- Hør, Rubi. Hvis det handler om penge, så vil Real Madrid acceptere 60 millioner kroner. Du kan sende 60 millioner kroner til Real Madrid og Barca og sende 7-10 millioner kroner til de to andre hold. Forbundet kan beholde 44 millioner kroner. Og vi kan presse Saudi Arabien for yderligere 20 millioner kroner, hører man senere Piqué fortælle.



Siden handlen kom i hus er forbundet blevet sikret 300 millioner kroner årligt og derudover har Rubiales pludselig fået en kæmpe lønforhøjelse. Ydermere modtager Piqué 30 millioner kroner årligt gennem sit firma Kosmo for at han var involveret i aftalen selvom han ikke er det på papiret. Endeligt har Piqué sørget for, at hvis ikke han modtager sine penge gennem sit firma, så kan kontrakten rives i stykker og dermed bliver der ikke spillet bold i Saudi Arabien.

Inden den første version af turneringen i Saudi Arabien fortalte Piqué følgende til præsidenten:

- De sagde, at de ville betale i morgen. Men de sagde, at de kun ville betale til forbundet. Det giver ingen mening hvis de ikke betaler til os. Alle skal have deres penge. Hvis vi ikke modtager vores penge, så tager vi ikke afsted. Jeg har brug for, at du støtter op her.

Hverken Piqué eller Rubiales har kommenteret på afsløringen fra El Confidencial, som altså skriver, at Piqué har været involveret og at han modtager penge uden at han rent officielt har del i aftalen på papiret. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Piqué anklaget for korruption!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder