Mediet El Confidencial kunne i går løfte sløret for hvad de mener har været korruption i forbindelse med den spanske Super Cup, som er blevet rykket til Saudi Arabien. Her skulle Piqué igennem sit firma Kosmos have modtaget nogle penge under bordet selvom han på papiret aldrig har været en del af aftalen.
Angiveligt har der været både dokumenter og lydfiler, som har afsløret Barcas forsvarsspiller ifølge mediet, men i aftes på Twitch tog Piqué bladet fra munden og forklarede sin side af sagen.
- Alt hvad der har forgået har været lovligt. Jeg er her for at forklare min side af situationen. Jeg vil vise mit ansigt for jeg har intet at skjule. Jeg er stolt over alt, hvad vi har udrettet igennem Kosmos. Det ville også skabe noget indkomst, som præsidenten Luis Rubiales var klar på.
- Saudi Arabien var ikke den eneste mulighed. USA og Qatar var også på bordet. Men det endte med at vi valgte Saudi Arabien. At modtage en kommission er i dagens verden helt normal. Den står på mellem 10% og 15% hvilket stemmer overens med hvad agenter typisk ville få for sådan et stykke arbejde. Kommissionen er tilpasset markedet.
- Jeg skabte en mulighed for det spanske fodboldforbund. Før formatet blev ændret tjente de 120.000 euro for turneringen. I dag tjener de 40 millioner euro. I forhold til lydfilerne er det noget, som er taget ud af kontekst. Jeg hjælper blot præsidenten med at finde formularen, som giver mening for alle parter.
- Jeg ved udmærket godt hvordan jeg skiller min fodbold fra hvad jeg laver uden for banen. Jeg har aldrig selv modtaget nogen hjælp. Hvis du tror, at en kommerciel aftale vil berøre turneringen, så har du ingen anelse om, hvem jeg er.
- El Confidencial (mediet der afslørede alt i går) ringede til mig for en uge siden og forklarede, at dette ville komme ud. Jeg sagde til dem, at jeg var ligeglad. Jeg har intet at skjule fra nogen. Det kræver ikke meget for at vide, hvem der står bag.
- Jeg er her for at alle journalister kan stille mig spørgsmål. Jeg vil gerne understrege, at det er firmaet og ikke mig personligt. Firmaet har været dedikeret på dette område i lang tid. Hvorfor det først er kommet ud nu? Du er journalist, du burde undersøge det. (Som svar på journalistens spørgsmål)
- Rent officielt modtager vi kommission direkte fra Saudi Arabiens regering. Vi modtager på ingen måde noget som helst fra RFEF (det spanske fodboldforbund). Vores kommission er 10% af de 40 millioner euro. Jeg har ingen aftaler med RFEF.
- Jeg ved ikke om nogen har tænkt sig at starte en sag. Det eneste nye er lydfilerne, som på ulovlig vis er blevet lækket. Informationen er ikke ny. Det var allerede i 2019, at nyheden kom ud. Kosmo ville modtage nogle penge i kommission og RFEF vil modtage 40 millioner euro.
- Jeg ser det som normalt, at en spiller er involveret i sådan et stykke arbejde. En spiller involverer sig ikke typisk i det før spilleren er gået på pension, men jeg elsker det. Skal jeg undskylde? For dette? Absolut ikke. Alle kan tænkte, hvad de vil.
- Jeg gik ikke ind til Kosmo for at tjene penge. Som du nok ved, så har jeg tjent godt i mine år og jeg kunne leve resten af mine dage på min sofa uden at løfte en finger. Fodbolden handler om fansene og der er fans over alt i verden. Barca kender til sagen i 2019 og alt er fint.