Annonce


Annonce

Annonce

Xavi vil have syv nye spillere ind til sommer

Transfermarked - 26. april 2022




Når en sæson går i gang er målet i FC Barcelona, at alle titler skal vindes. Sådan kommer det ikke til at gå i denne sæson og på nuværende tidspunkt er Europa League, Champions League og Copa del Rey glippet lige som man har smidt så mange point i ligaen, at Real Madrid kun er ét point fra at vinde det spanske mesterskab.

Til gengæld blev målsætningen for sæsonen ændret da Xavi landede i klubben i november. Målet er at slutte i top fire så man kan sikre sig Champions League-fodbold i næste sæson og her har Barca gode muligheder, men baseret på de seneste par ugers spil, så er intet givet på forhånd.

Xavi selv har da også overtaget en trup, hvor han ikke har haft en finger med i spillet i forhold til indkøb. Godt nok var han med da transfervinduet var åbent i januar, men til sommer forventes der en helt anden tilgang. Således forlader adskillige spillere klubben ligesom Xavi har et krav om, at syv nye spillere skal ind.

Cheftrænerens ønske er at hente en målmand, en central forsvarsspiller, to backs, en midtbanespiller og to angribere. Allerede nu forventes målmanden at blive Inaki Pena, AC og Kessié er allerede sikret hvilket betyder, at der til sommer - udover de tre spillere - forventes at komme to backs og to angribere til klubben.

Planen kan naturligvis nå at ændre sig, men situationen er markant: I FC Barcelona arbejder man på at skabe en stærkere trup end man har i dag. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Xavi vil have syv nye spillere ind til sommer

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder