Annonce


Annonce

Annonce

Barca har ikke tabt i ligaen med Pedri på banen

La Liga - 26. april 2022




Xavi førte holdet igennem en enestående stime af ubesejrede kampe og overkom hold som Atletico Madrid, Valencia, Real Madrid og Sevilla. Men siden kampen mod Real Madrid, hvor Barca destruerede madrilenerne på Bernabeu 0-4, er det kun gået én vej - og det er ned.

Xavi har ikke længere fat i den lange ende og spillerne knokler for at få spillet i gang. Senest har man tabt til Frankfurt, Cádiz og Rayo på Camp Nou mens man leverede en kamp langt, langt under niveau mod Real Sociedad, hvor sejren dog kom i hus. Set med Barca-briller var den kamp alt andet end tiki taka og der måtte kæmpes mere uden bold end med bold.

Statistikken fortæller, at Barca ikke har tabt i La Liga med Pedri på banen. Godt nok var han skadet i starten af sæsonen og har siddet ude med en skade i nogle kampe nu, men faktum er, at 10 kampe er endt i sejr med Pedri på banen mens to er endt uafgjort. Med Pedri på banen har klubben således hentet 32 ud af 36 mulige point.



Uden Pedri på banen er det kun blevet til 31 ud af 63 mulige point. Pedri er ikke den typiske målscorer og han får heller ikke mange assists, men hans tilstedeværelse på banen har stor betydning. Specielt når han i så ung en alder kan trække tempoet i en kamp, holde fast i bolden og få den under kontrol. Det har i den grad manglet. Gavi er ikke den samme type spiller. Han spiller mere med musklerne og knokler for holdet kombineret med nogle flotte tekniske detaljer mens De Jong i øjeblikket spiller langt under standard.

Pedri er en nøglespiller til trods for hans alder og Barca-fans håber på, at han snart er tilbage sammen med Ansu Fati. Målet i klubben er, at både Pedri og Ansu Fati får en god pre-season så de får det bedste grundarbejde ind under huden inden starten af næste sæson. Titler bliver det ikke til i denne sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca har ikke tabt i ligaen med Pedri på banen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder