Annonce


Annonce

Annonce

Historisk: Barcas kvinder vandt alle ligakampe!

Nyheder - 15. maj 2022




Barcas kvinder har igen skrevet historie. Og denne gang er det i den grad historie, som bliver svær at overgå i fremtiden. Den bedste spanske liga for kvinder er netop afsluttet og her lukkede Barcas kvinder af med en sejr. Det var sejr nummer 30. I lige så mange kampe!

De har altså hentet fuld gevinst - 90 point - og samtidig har de tordnet mål i kassen nærmest for sjovt med 5,3 mål i snit pr. kamp. I alt 159 scoringer blev det til og blot 11 lukket ind. Det er klasseforskel i en kategori fuldstændig for sig selv. Ligaen har de vundet for længe siden, men det betød ikke at de gik ned i gear. De har tromlet over samtlige modstandere i sæsonen.

Godt nok scorede de kun to mål i den sidste ligakamp i dag, men det var dog nok til at sikre sejren på 2-1. Irene Paredes og Aitana Bonmatí sørgede for målene og med sejren øges selvtilliden inden Champions League-finalen mod Lyon den 21. maj - altså på lørdag.

Andenpladsen i ligaen er Real Sociedad, som sluttede 24 point bag Barca og med en målforskel på +29. Så det er langt fra Barcas målforskel på ufattelige +148. Tættest på målforskellen kommer Atletico Madrid med +43. Eibar og Rayo Vallecano rykker ud af ligaen med henholdsvis 23 og bare 14 point ud af 90 mulige. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Historisk: Barcas kvinder vandt alle ligakampe!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder