Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Getafe 0-0 FC Barcelona

La Liga - 15. maj 2022




Spænding? Mål? Drama? Underholdning? Det var der intet af fra Barca søndag aften, da de ude mødte Getafe i Madrid. Det ene point var nok for Barca og det fik de efter en trist omgang fodbold, hvor Barca stort set ikke fik skabt noget som helst. Andenpladsen er nu i hus og det var målsætning i slutningen af sæsonen.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Alves, Mingueza, Lenglet, Balde, Riqui Puig, Busquets Gavi, Memphis, Aubameyang og Ferran Torres

62' Aubameyang Ansu Fati
71' Memphis L. De Jong
90+1' Balde Marmol




Inden opgøret i Madrid var begge mandskaber klar over, at ét point til hver ville være tilfredsstillende. For Barca ville det endegyldigt betyde, at andenpladsen er i hus hvilket har været en ny målsætning baseret på hvordan sæsonen er forløbet. Og da kampen blev fløjtet i gang var det måske det dårligste fodbold længe - i hvert fald med catalanske briller.

Der blev ikke skabt chancer, der blev ikke taget mange løb i dybden og det lignede blot at Barca var fløjet til Madrid for at spille bolden frem og tilbage på midtbanen med målet om ikke at miste bolden. Det var uhyre ineffektivt, langsommeligt og kedeligt og det var da også Getafe, som kom til de største chancer med et par skud på Ter Stegen, som dog aldrig blev farlige.

Mens Getafe var farligst i første halvleg tog Barca bolden i ejerskab i anden halvleg med målet om at holde fast i den uden at lukke mål ind. Det ene point var Barca tydeligt tilfredse med og selvom Ansu Fati fik en halv time blev det ikke til meget fra hans fødder mens Luuk de Jong også blev skiftet ind, da Memphis Depay undervejs gik i stykker.

Kampen var til glemmebogen, begge hold fik et point og det var med til at sikre andenpladsen for Barca før sidste spillerunde hjemme mod Villarreal. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Getafe 0-0 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder