Annonce


Annonce

Annonce

Avis: Kaptajnerne afviser ny lønreduktion

Nyheder - 4. juni 2022




FC Barcelona har afvist at skrive under på CVC-aftalen hvilket betyder, at de ikke sælger ud af den enorme mængde TV-rettigheder, som ellers kunne bringe flere milliarder penge i kassen. I stedet kigger Barca på andre muligheder for at mindske udgifterne og nu arbejder klubben på, at spillerne skal ned i løn - igen.

De nye spillere, som kom til i januar, skal ikke ned i løn. De har allerede fået en løn ud fra den nye lønstruktur. Det samme gælder for de spillere, som inden for det seneste halve år har forlænget deres kontrakter. De spillere, som ikke tilhører de to kategorier kan dog forvente at få et opkald inden længe.



Ifølge Sport starter klubben med at tage fat i kaptajnerne, som også skal trækkes i løn. Men avisen slår fast, at kaptajnerne - Busquets, Piqué og Alba - har afvist at gå ned i løn igen. Det har de allerede gjort to gange mens flere spillere i truppen endnu ikke er gået ned i løn bare én gang. Derfor skal klubben ikke forvente meget hjælp.

Da kaptajnerne gik ned i løn første gang var det kun for at spare klubben penge nu og her. Det blev dog aftalt, at spillerne ville få lønnen udbetalt på et senere tidspunkt når økonomien ser bedre dage. Men kaptajnerne har ikke tænkt sig at trækkes yderligere i løn og spørgsmålet er om Barca formår at overtale dem eller om klubben må finde på en ny måde at mindske udgifterne på.

Barcas økonomidirektør Eduard Romeu kunne i går bekræfte, at klubben bruger 560 millioner euro på lønninger mens en klub som Bayern München bruger 300 millioner euro og Real Madrid er tæt på 400 millioner euro. Så selvom meget er sket siden Laporta tog over, så er Barca altså stadig langt fra at være i mål - og det fortæller meget godt hvordan Bartomeu smed om sig med vilde lønninger i sin periode som præsident for FC Barcelona.

Bemærk i øvrigt at Sergi Roberto er ved at forlænge sin kontrakt med yderligere en sæson hvor han har accepteret at gå over 50% ned i løn. Så hans løn er der allerede styr på. Til gengæld er det første gang, at han går ned i løn. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Kaptajnerne afviser ny lønreduktion

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder