Sevillas Jules Koundé har længe været på radaren i Chelsea og lignede da også længe en kommende Chelsea-spiller, men onsdag morgen kan Mundo Deportivo berette, at forsvarsspilleren nu har ændret sin prioritet: Han vil til Barca.
Xavis håb er, at han i næste sæson kan danne et fast makkerpar med Ronald Araujo og Jules Koundé. Men på grund af prisen på Koundé har det ikke været muligt at hente ham, men nu har spilleren ændret sin prioritet og kommunikeret til Sevilla, at de skal indlede forhandlinger med Barca når de banker på med et tilbud. Koundé har allerede været i kontakt med Xavi, beretter Mundo Deportivo ifølge BarcaBold.dk.
Prisen lyder på omkring 65-70 millioner euro. Det har været Koundé og Koulibaly, som har været de to mest interessante navne i Barca, men mellem de to kan Koulibaly hentes billigst og han har derfor hele tiden været den største mulighed for klubben. Nu håber Koundé, at Barcas finansielle aftaler kan skabe plads til at klubben kan hente ham.
Der er da også en verden til forskel på om man henter Koulibaly eller Koundé. Napoli-spilleren bliver 31 år inden næste sæson sparkes i gang mens Koundé kun er 23 år og fylder 24 til november. Så der er langt mere fremtid i Sevillas franskmand, som desuden har accepteret en lavere løn i Barca end hvad Chelsea har tilbudt ham.