Annonce


Annonce

Annonce

Todibo kan blive nøglen til Koundé-transferen

Transfermarked - 8. juli 2022




22-årige Jean-Clair Todibo spiller i dag i franske Nice og har egentlig ikke spillet for Barca siden sæsonen 2019/2020, alligevel kan han gå hen og blive nøglen for Barca i deres jagt på Jules Koundé, som Xavi meget gerne ser i Barca.

Barca ønsker sig et forsvar bestående af Araujo, Koundé, Andreas Christensen og Gerard Piqué og det er kun Koundé, som mangler. Men indtil videre har Barca ikke budt på Koundé - de er blot blevet enig med spilleren om de personlige forhold. Først når klubben har sikret sig flere penge gennem endnu en TV-aftale, vil klubben gå efter forsvarsspilleren.



Sevilla meldes interesseret i Todibo og hvis de skulle gå hen og købe ham permanent i Nice, vil det gavne Barca - men det kan komme Sevilla til gode. Tager man udgangspunkt i en mulig transfer, så kan Sevilla få 25% rabat på Todibo. Barca modtager nemlig 25% af købsprisen fra Nice såfremt den franske klub sælger Todibo. Disse 25% vil Barca så kunne sende videre til Sevilla i en handel for Koundé.

Sevilla har længe slået fast, at de kun lader Koundé gå hvis der kommer en pose penge. De er ikke interesseret i at modtage spillere som pris for forsvarsspilleren. Men for Barca vil man skulle rive færre penge ud af klubkassen hvis man allerede står med 25% i hånden for Todibo-salget.

De 25%, som man modtager hvis Nice sælger Todibo, er ikke noget, som er regnet ind i klubbens budget, da der ikke er nogen sikkerhed for, at han nogensinde skifter klub. Der kan opstå et scenarie, hvor Todibo bliver i Nice i resten af sin karriere hvorfor de 25% ikke er givet på forhånd. Derfor er det 'nye' penge, som Barca vil modtage - og sende videre til Sevilla i tilfælde af at de sender Koundé den anden vej. Barca skal naturligvis tilføje mere til prisen, da Todibo ikke er nær så meget værd som Koundé lige nu. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Todibo kan blive nøglen til Koundé-transferen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder