Så er det på plads. FC Barcelona styrker truppen med endnu en spiller. Denne gang er det forsvarsspilleren Jules Koundé, som skifter Sanchez Pizjuan i Sevilla ud med Camp Nou i Barcelona. Transferen er på plads, melder FC Barcelona.
23-årige Koundé lagde fra land på Bordeauxs B-hold før han fik chancen på førsteholdet og spillede 70 kampe. Efter to stærke sæsoner hentede Sevilla ham og her har han spillet i alt 133 kampe i tre sæsoner med ni mål til følge. Han har altså allerede over 200 kampe på CV'et på professionelt plan.