Annonce


Annonce

Annonce

Træningskamp: FC Barcelona 2-2 Juventus

Nyheder - 27. juli 2022




Natten til onsdag skulle FC Barcelona i aktion igen, da det denne gang var Juventus, som var modstanderen. Ousmane Dembélé snuppede de fleste overskrifter med to vidunderlige måle mens Xavi igen fik set flere spillere an inden sæsonen for alvor går i gang næste måned.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Christensen, Garcia, Alba, Kessié, Busquets, Nico, Dembélé Lewandowski og Aubameyang

Mål
- 1-0 34' - Dembélé
- 1-1 39' - Kean
- 2-1 40' - Dembélé
- 2-2 52' - Kean



FC Barcelona startede som lyn og torden i nattens kamp mod Juventus og satte sig lynhurtigt på bolden og kreererede det ene angreb efter det andet. Der kom også et par afslutninger uden at det for alvor blev farligt. Egentlig lignede det en kamp, hvor Barca skulle dominere klart, men i takt med at Barca ikke fik udnyttet den gode start, begyndte Juventus at røre på sig.

Det var specielt Cuadrado og Angel Di Maria, som Barca havde svært ved at lukke ned for. Di Maria stod for nogle smukke afleveringer og var - som altid - en kilde til uro for sin direkte modstander og Juventus fik også mere spil med bolden og havde en god periode, hvor de for alvor fik presset Barca ned. Faktisk var det første gang denne pre-season, at Barca ikke kunne følge med når modstanderen spillede bolden rundt, men alligevel var Barca kyniske.

Først blev Sergi Roberto skiftet ud og Sergino Dest kom på banen. To minutter senere modtog Dembélé bolden i højre side, hvorfra han driblede igennem tre mand og bankede bolden i mål. Et rigtig flot mål af Barcas franskmand, som sendte sit hold i front. Glæden varede dog ikke længe, da Juventus fem minutter senere kom på tavlen. Her blev Dest fanget ude af position hvilket gav Cuadrado en masse plads i sin venstre side. Han valgte at sparke bolden fladt ind i feltet, hvor Kean dukkede op og sikkert bankede Juventus tilbage i kampen. 1-1 efter 39 minutters spil - men så dukkede Dembélé op igen bare ét minut efter Keans mål.

Dembélé modtog igen bolden ude i sin højre side hvorfra han trak ind i banen og kom forbi Cuadrado før han trak bolden over til sit venstre ben og lumsk sparkede bolden i målet mens Juve-keeperen blot kunne se på mens netmaskerne blafrede bag ham. Franck Kessié skulle have øget til 3-1 få minutter efter, da Dembélé smed en lækker ydersideaflevering ind i feltet til Kessié, som dog måtte se sit forsøg blive reddet.

Fra anden halvlegs start blev Ter Stegen, Eric Garcia, Busquets, Nico, Dembélé og Aubameyang pillet ud for Inaki Pena, De Jong, Pjanic, Gavi Raphinha og Ansu Fati hvilket betød, at De Jong igen blev skiftet ind som centerback.

Raphinha skulle ikke bruge lang tid at vise sig frem, da Juventus måtte reddes af overliggeren på hans afslutning. Men det varede dog ikke længe før Juventus fik udlignet, da De Jongs tackling ikke røg langt nok væk således at en Juve-mand kunne samle den op og inde i feltet røg bolden heldigt ud til Kean, der sikkert sparkede bolden gennem benene på Inaki Pena. Minuttet efter var De Jong igen på den, da han denne gang smed bolden væk hvilket satte gang i en omstilling for Juventus, hvor Cuadradro kvitterede med et knaldhårdt skud fra distancen, som Inaki Pena måtte skubbe over målet.

Kort efter var Lewandowski så tæt på, da han smukt løb tilbage i banen inde i feltet for at nå bolden. Her brugte han hovedet til at afslutte med, men desværre for polakken gik bolden tæt over mål. Efter en times spil foretog Xavi flere ændringer, da Christensen, Alba, Kessié og Lewandowski gav plads til Piqué, Baldé, Pablo Torre og Memphis Depay.

Med 25 minutter igen var det ikke lige frem heldet, som tilsmilede Barca. Først knaldede Raphinha et frispark direkte på overliggeren og returen samlede Barca op som efter en aflevering landede ude ved Ansu Fati, der følt prøvede at smække bolden overi det lange hjørne, men på nærmest det helt samme sted på overliggeren landede Ansu Fatis bold også før Juventus fik ro efter et tungt angreb.

Barca dominerede den afsluttende fase af opgøret og forsøgte at skabe det sidste mål for at sikre sejren, men det skete aldrig og dermed endte kampen 2-2, hvor Barca godt kunne have fortjent sejren - specilet med de to skud på overliggeren fra Raphinha og Ansu Fati. Det sluttede dog 2-2 og nu skal Barca til New York for at møde NY Red Bulls i den sidste træningskamp i USA. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Træningskamp: FC Barcelona 2-2 Juventus

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder