Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Indblik: Xavis Barca tager form

Nyheder: Af Anders Mathiasen - 1. august 2022




Indblik: Xavis Barca tager form

© Getty Images


Efter en tur i USA begynder Xavis planer med Barca at vise sig. De fire kampe i USA mod vidt forskellige hold har vist forskellige aspekter af Xavis taktiske ideer med Barca-holdet. Der er nu små to uger til sæsonen for alvor starter, og vi ser her nærmere på, hvilke taktiske elementer Xavi har arbejdet med og sat sit præg på.

Først og fremmest har testekampene i USA vist et klart mønster i, hvordan Xavi vil have sit forsvar til at spille og se ud. Her har det for det meste været Eric Garcia og danske Andreas Christensen, der har dannet makkerpar i centerforsvaret, mens Araujo er blevet brugt på højre-backen. Dertil kommer tilgangen af Jules Koundé, som ikke nåede at komme med på træningsturen i USA, men som også forventes en større rolle i truppen.



Derudover må det anses som et kraftigt signal til Gerard Pique om, at han ikke er en del af idealopstillingen i den kommende sæson, da han fik begrænset med spilletid i USA. Dermed kunne det altså se ud til, at vi får danske Andreas Christensen at se en del i det catalanske forsvar.

Dernæst har Xavi vist os forskellige bud på, hvordan den centrale midtbane kommer til at se ud i den kommende sæson. Mod Real Madrid stillede Xavi med Busquets, Pedri og Gavi - altså en yderst kreativ og ung midtbane, som i øvrigt gjorde det særdeles fremragende i den tid, de spillede i El Clásico. Her blev der altså også eksperimenteret med en midtbane uden Frenkie de Jong, som ofte også blev brugt i det centrale forsvar på turen til USA. Derudover så vi flere eksempler på spillere, der blev brugt på Sergio Busquets´ position - blandt andre Nico og Pjanic. Især førstnævnte gjorde fremskridt og har angiveligt bevist overfor Xavi, at han kan regne med ham på positionen.

Slutteligt viste Xavi os forskellige bud på, hvordan angrebstrioen kan komme til at se ud i den kommende sæson, hvor der er mange kvalitetsspillere at vælge imellem. Der er ingen tvivl om, at Lewandowski kommer til at spille størstedelen af kampene fra start i front, men kantpositionerne er der mere tvivl om. På højrekanten har man Ousmane Dembélé, som har vist lovende takter, mens også nyindkøbet Raphina har gjort indtryk, så der kan det blive vanskeligt for Xavi at vælge mellem de to.

Dog kan Dembélé også bruges på venstrekanten, hvilket vi så i den seneste kamp mod New York Red Bulls, hvor samarbejdet mellem netop Raphina og Dembélé så lovende ud. Dog kan venstrekanten ende med at være tungt besat af den unge stjerne Ansu Fati, mens også Ferran Torres reelt kan dække denne position, så der vil naturligt ske rotation i angrebet i en sæson med mange kampe.

Dermed må det altså siges, at ikke truppen ikke bare er blevet forstærket, men bredden er også blevet øget markant. Hvordan Xavi får kortene til at gå op, vil vise sig, men selvom der er mange spillere at vælge imellem, må dette anses som et luksusproblem af de helt store - et problem som Xavi naturligvis vil løse, som sæsonen skrider frem. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

16 min. Jordi Alba er ikke sikker på en startpla...
1 t. Det ventes, at Xavi foretager flere ændr...
2 t. Barcas indkøbsplan for den resterende de...
3 t. Juan Foyth koster omkring 25 millioner e...
4 t. Juan Foyth er en spiller, som Barca lige...
5 t. Miralem Pjanic er favoritten til at erst...
5 t. Barca er klar til at gå i krig med Marti...
6 t. Joan Laporta: "Jeg nævner ingen navne, m...
7 t. Chelsea står klar til at fordoble Aubame...
8 t. Xavi har givet spillerne fri i dag. De v...





Ugens mest læste

Seneste nyheder