Annonce


Annonce

Annonce

Officielt: Flere spillere er uden trøjenumre

Transfermarked - 6. august 2022




Når FC Barcelona foretager ændringer i truppen, så skal det meddeles til La Liga. Det er blandt andet også her registreringer af nye spillere kommer ind. Selvom klubber køber spillere, så skal de også have plads til at have dem i truppen hvilket La Liga skal godkende.

Seneste nye er, at La Liga har modtaget en opdatering fra FC Barcelona og her er status, at adskillige spillere er uden trøjenumre. Selvom det fremgår på klubbens officielle hjemmeside, at Martin Braithwaite stadig bærer nummer 12, så er nummer 12 slet ikke hans længere. Rent officielt.



Først og fremmest har Neto ikke længere et trøjenummer i klubben. Det hænger sammen med, at han er meget tæt på at skifte til engelske Bournemouth hvorfor han også har misset træningen de seneste par dage med klubbens tilladelse. Derudover har Samuel Umtiti heller ikke længere et trøjenummer.

På midtbanen har alle mand udover Miralem Pjanic et nummer og for at komplicere det lidt mere, så står Ferran Torres registreret som en midtbanespiller hos La Liga og her fremgår nummer 11 hvilket betyder, at han skifter fra trøjenummer 19 til 11 hvilket nok også var ventet.

I angrebet står både Martin Braithwaite og Memphis Depay uden et trøjenummer. Robert Lewandowski figurer stadig ikke inde på La Ligas officielle hjemmeside da han ikke er registreret, så pt. er der ingen officielle 9'er i FC Barcelona.



Det hele ventes dog at falde på plads i løbet af næste uge i forhold til registrering af de nye spillere. Men det er fra Barcas side et pres på, at få flere af spillerne til at finde sig en ny klub - bl.a. Umtiti og Braithwaite, som klubben er trætte af ikke har fundet en klub endnu.

Det er mere end tre måneder siden, at spillerne blev bedt om at finde en ny klub, da de ikke skal forvente spilletid under Xavi i den kommende sæson. Træneren har ingen fidus til dem og nu forsøger Barca altså at gøre sit for at gøre plads til de nye spillere.

Transfervinduet lukker først i slutningen af august og derfor kan der nå at ske mange ting indtil da - herunder får du en status på hvordan trøjenumrene er fordelt i FC Barcelonas trup rent officielt. Det er naturligvis uden de nye spillere, som ikke er registreret endnu.



Den nuværende officielle trup
Marc-André Ter Stegen: 1
Sergino Dest: 2
Gerard Piqué: 3
Ronald Araujo: 4
Sergio Busquets: 5
Pedri: 8
Ansu Fati: 10
Ferran Torres: 11
Nico: 14
Aubameyang: 17
Jordi Alba: 18
Frenkie de Jong: 21
Eric Garcia: 24

Spillere uden trøjenumre
Neto
Samuel Umtiti
Miralem Pjanic
Martin Braithwaite
Memphis Depay

Bemærk også at Ousmane Dembélé og Sergi Roberto slet ikke fremgår på listerne, da deres 'kontraktforlængelser' også skal registreres hos La Liga og ikke er det endnu. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Officielt: Flere spillere er uden trøjenumre

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder