Annonce


Annonce

Annonce

Træningskamp: FC Barcelona 6-0 Pumas

Nyheder - 7. august 2022




Der var fest og farver søndag i Barcelona, da Gamper-kampen skulle afvikles. Spillerne blev præsenteret inden kampen mod Pumas og da kampen gik i gang var der mere at glæde sig over, da Barca spillede en flot kamp og fik scoret en masse mål. Robert Lewandowski åbnede festen med sit mål efter tre minutter.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Araujo, Garcia, Baldé, Gavi, Busquets, Pedri, Raphinha, Lewandowski og Dembélé

Mål
- 1-0 3' - Lewandowski
- 2-0 5' - Pedri
- 3-0 10' - Dembélé
- 4-0 19' - Pedri
- 5-0 49' - Aubameyang
- 6-0 84' - De Jong



FC Barcelona tog søndag aften imod Pumas i en venskabelig kamp, hvor der var spil mod et mål. Xavi valgte at stille stærkt op for at give sine spillere minutter i benene og det gik hurtigt slemt til for de mexicanske spillere med Dani Alves på banen. Allerede efter tre minutter vippede Pedri bolden i dybden til Lewandowski, som kom ud i en spids vinkel, hvor alle ventede på et indlæg, men polakken var iskold og valgte at sparke bolden direkte i mål fra den spidse vinkel og målet skabte glæde for alle på stadion - men det blev bedre.

Efter fem minutters spil var rollerne byttet om, da Lewandowski modtog bolden inde i feltet og ud og øjenkrogen så han Pedri tage et løb og så kunne polakken med en smart aflevering sende Pedri fri. Midtbanemotoren trak forbi keeperen og scorede til 2-0 og så havde Pedri og Lewandowski registreret et mål og en assist hver efter bare fem minutters spil. Dembélé ville også lege med efter 10 minutter, da han og Raphinha egentlig havde byttet plads således Raphinha kom ud i højre side. Det fungerede fint, for Raphinha fortsatte sin flotte statistik, da han smækkede bolden ind i feltet til Dembélé, der knaldhårdt tæskede bolden fladt i mål til 3-0.

Barca stoppede dog ikke her. Efter 20 minutter kom målet til 4-0, da Lewandowski satte Pumas' forsvar med en smart hælaflevering til Pedri, som let satte sin direkte modstander af og bankede bolden i mål til 4-0. Det kunne også have været både 5- og 6-0 kort tid efter, da Raphinha og Lewandowski ramte træværket. Pumas rørte på sig efter en halv time med gode kombinationer omkring Barcas felt hvilket også resulterede i, at Ter Stegen skulle i aktion. Men det gjorde han flot, da han kom ned ved den nærmeste stolpe og fik reddet et hårdt skud.

Mod halvlegens slutning var det Barca, som pressede på, men de afgørende afleveringer manglede kvalitet mens Pumas i deres angreb gradvist kom længere frem på banen. Første halvleg sluttede dog med overbevisende 4-0 til FC Barcelona.

Fra anden halvlegs start kom Piqué, Ansu Fati, Nico, Aubameyang, Alba, Kessié og De Jong på banen for Busquets, Dembélé, Pedri, Raphinha, Eric Garcia, Baldé og Gavi. Og det varede kun få minutter før Lewandowski smed en lækker bold i dybden til Kessié, der kvitterede med et indlæg til Aubameyang, der sikkert sparkede bolden i mål. To minutter senere var det Ansu, som opsnappede en fejlaflevering og sendte Lewandowski i dybden, men alene med keeperen brændte polakken.Efter en times spil foretog Xavi flere ændringer, da Inaki Pena, Dest, Koundé og Memphis kom på banen for Ter Stegen, Roberto, Araujo og Lewandowski.

Med et kvarter igen var det tæt på 6-0, da Kessié igen brød igennem og kom ind i feltet hvorfra han smed bolden tilbage i feltet og fandt Aubameyang, som måtte se sit forsøg blive reddet af overliggeren. Med få minutter igen fik Aubameyang en ny stor chance, men denne gang overplacerede han sit forsøg tæt under mål. Til gengæld kom målet til 6-0 minuttet efter, da Frenkie de Jong erobrede bolden på Pumas' banehalvdel og fik frit løb ned mod feltet. Da ingen pressede ham, valgte han at gå hele vejen og sparke bolden sikkert i mål.

Inden lukketid var Pumas tæt på at score, da De Jong blev rundbarberet før chancen blev spillet større og der blev trykket af. Inaki Pena fik en hånd på og hjælp af overliggeren mens returen lige præcis blev for lang for en Pumas-spiller, der ihærdigt kastede sig ned en meter fra mål, men bolden gik lige akkurat forbi ham. Det blev ved de 6-0 og dermed må man sige, at Barca fik den perfekte pre-season og er nu klar til at det for alvor går løs - på lørdag hjemme mod Rayo Vallecano i La Liga. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Træningskamp: FC Barcelona 6-0 Pumas

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder