Sergino Dest er ikke længere inde i varmen hos Xavi, som gerne ser højrebacken blive solgt denne sommer. Xavi valgte senest at vrage Dest til kampen mod Rayo Vallecano hvilket var et klart signal til amerikaneren, som dog stadig er opsat på at blive i klubben.
Dest føler, at klubben presser ham ud, men Xavi har truffet sin beslutning og her indgår Dest ikke i planerne hvorfor klubben vil forsøge at sælge ham. Manchester United nævnes som en mulighed og lige for tiden kan Manchester United da også bruge hvilken som helst spiller til at forbedre deres hold - det kører nemlig ikke for englænderne.
Erik Ten Hag er helt sikkert en sur træner. Han har ikke fået det, som han havde håbet på, da han skrev under med den engelske storklub, og nu vil klubben forsøge at hente Dest og forbedre sig på højrebacken. Barca kræver omkring 20 millioner euro hvilket på ingen måde er en stopklods for United. Spørgsmålet er om Dest kan acceptere et skifte.
Selvom Dest udmærket er klar over, at han ikke indgår i Xavis planer, så ønsker han at genvinde tilliden hos sin træner og blive i klubben. Lige nu er situationen dog ikke taget til, da Barca samtidig leder efter en højreback, som de vil bruge til at erstatte Dest - men her er der ingen afklaring endnu hvilket kan give et spinkelt håb for Dest om at blive i klubben. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder