Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

La Liga: Real Sociedad 1-4 FC Barcelona

La Liga - 21. august 2022



La Liga: Real Sociedad 1-4 FC Barcelona

© Getty Images


FC Barcelona jagtede sæsonens første sejr i San Sebastian sent søndag aften, da Real Sociedad bød dem op til dans. Det tog kun et minut før Robert Lewandowski fik åbnet for sin målkonto i La Liga med et flot mål assisteret af Balde. Selvom første halvleg var knap så god, så skruede Barca tempoet op i anden halvleg og vandt komfortabelt.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Araujo, Garcia, Christensen, Baldé, Gavi, De Jong, Pedri, Dembélé, Lewandowski og Ferran Torres

64' Balde Raphinha
64' F. Torres Ansu Fati
72' Dembélé Alba
84' De Jong Roberto
84' Gavi Kessié

Mål
- 0-1 1' - Lewandowski
- 1-1 6' - Isak
- 1-2 66' - Dembélé
- 1-3 69' - Lewandowski
- 1-4 79' - Ansu Fati



Der var kun spillet ét minut af den svære udekamp mod Real Sociedad da den catalanske jubel brød løs. Baskerne pressede op i et angreb som endte med at Pedri vandt bolden en håndfuld meter foran eget felt. Han kælede først lidt for bolden før han lagde den ud til Balde, som kun havde én ting i tankerne: Frem i banen. Han drev bolden hele vejen op til Real Sociedads felt, smed den fladt indover og så kom Lewandowski foran sin modstander og sparkede bolden i mål. 0-1 efter 1 minut og så var Barca i front. Men det varede kun kort.

Efter seks minutter dummede Frenkie de Jong sig gevaldigt. Han havde alle muligheder for at aflevere bolden, men valgte at drible. Han mistede den og straks blev Isak sendt i dybden. Han tog bolden ind foran Garcia, som ellers kom tilbage og ville tackle i Isaks skudøjeblik, desværre sparkede Isak bolden direkte ind på Garcias fod så den snød Ter Stegen og gik i mål. Kampen bølgede meget frem og tilbage men Barca havde tydeligvis ikke lært meget fra kampen mod Rayo - igen havde catalanerne det svært hver gang at Real Sociedad pressede op.

Dembélé og Pedri var tæt på at skabe lidt magi og assistere Lewandowski, men begge gang kom bolden ikke frem til polakken. Ferran Torres havde et slangehug fra kanten af feltet, men bolden gik tæt forbi mål. Inde på midtbanen havde Frenkie de Jong det svært med at følge med. Han havde nærmest konsekvent for mange boldberøringer hvilket ødelagde spillet og han kom også for sent på de løse bolden. Overordnet set havde hollænderen ikke været god, men det var dog ikke hans fejl, da Real Sociedad lige inden den halve time var tæt på 2-1, da Mikel Merino pludselig stod totalt umarkeret i venstre side af angrebet. Han fik bolden ind i feltet og trykkede af, men Ter Stegen fik reddet. Returen sparkede Kubo tæt forbi mål. Barca ledte stadig efter sit spil og i den første halv time var der intet tiki taka eller andet spektakulært - det var kontraspil eller fejlafleveringer i forsøget på at spille sig igennem.

Lige inden at dommeren kunne fløjte til pause kom der to gode muligheder i hver ende, da først David Silva forsøgte at sparke bolden hårdt i det hjørne, som Ter Stegen netop var kommet fra, men Ter Stegen kom lynhurtigt ned og fik vist hvorfor han er en verdensklasse keeper. Kort tid efter spillede Barca et hjørnespark kort som endte hos De Jong. Han smækkede bolden ind i feltet, hvor Lewandowski kom højt op, men hans hovedstødsforsøg sad lige på keeperen og så kunne dommeren fløjte til pause.

Otte minutter inde i anden halvleg var det tæt på at gå helt galt for Barca, da Real Sociedad fik bolden i mål, men lynhurtigt fik linjedommeren korrekt markeret for offside og VAR fik dobbelttjekket og dermed blev målet annulleret. To minutter senere viste Gavi mangel på erfaring, da han ellers i første omgang opsnappede et indkast på tværs af Real Sociedads eget felt. Bolden lå til rette for Lewandowski som kunne sparke på mål, men Gavi lod den ikke være og tog selv bolden med. I anden omgang kunne han spille Dembélé, som stod helt fri, men Gavi valgte at sparke selv og fik sit forsøg blokeret.

Med 25 minutter igen valgte Xavi at skifte ud, da Ferran Torres og Balde gav plads til Raphinha og Ansu Fati. Og det var pote lige med det samme. Raphinha sendte bolden hen til Ansu Fati få meter foran feltet. Bolden hoppede en smule og Ansu Fati kunne mærke presset bagfra, så han valgte smart at spille bolden bagud med hælen, hvor Dembélé tog et træk og smadrede ellers bolden fladt i mål til 1-2. Og det blev endnu bedre tre minutter senere, da Raphinha totalt ødelagde Real Sociedads organisation hvilket resulterede i en aflevering fra Pedri ind i feltet til Ansu Fati, men hårdt presset sprang bolden fra ham, men heldigvis har Barca fået en angriber, som altid er hurtig på de løse bolde i feltet - Lewandowski dukkede nemlig op og scorede således der nu stod 1-3.

Med 1-3 på måltavlen valgte Xavi at pille Dembélé ud og give plads til Jordi Alba, men det betød ikke meget for Barcas offensiv, som lige pludselig kunne det hele. Med 10 minutter igen var det Raphinha der stormede rundt ude på sin vante højrekant. Han fandt Lewandowski, der smart fandt Ansu Fati inde i feltet og herfra svigtede han ikke. Ansu lagde køligt bolden i mål til 1-4 og dermed havde Ansu Fati på et kvarter leveret to assists og et mål. I slutminutterne forsøgte Real Sociedad at få pyntet på resultatet mens Barcas af og til havde optræk til noget godt, men det hele endte 1-4 og dermed fik Barca et godt resultat og den vigtige sejr. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder



Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

25 min. Pedri erobrede otte bolde mod Tyskland. ...
3 t. Da Lionel Messi forlod Barca på en fri t...
5 t. Gerard Piqué havde muligheden for at tag...
6 t. Van Gaal: "Vi tager ingen chancer med Me...
7 t. Laporta: "Spaniens succes er også på gru...
8 t. Xavi er i Qatar i disse dage for at se V...
9 t. Laporta: "Nye spillere? Vi forstærkede o...
10 t. Frenkie de Jong: "Tæt på Manchester Unit...
11 t. I Spanien føler man, at Ansu Fati fortje...
12 t. Ronald Araujo er så meget i bedring, at ...





Ugens mest læste

Seneste nyheder