Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Mod ALS: FC Barcelona 3-3 Manchester City

Nyheder - 24. august 2022



Mod ALS: FC Barcelona 3-3 Manchester City

© Getty Images


I kampen mod ALS og for at rejse penge havde FC Barcelona inviteret Manchester City til en velgørenhedskamp på Camp Nou. Og selvom der var tale om en venskabelig kamp, så kunne Xavi og Pep sende de store kanoner på banen i løbet af kampen. Der var mål i begge halvlege og det hele endte 3-3.

FC Barcelonas startopstilling
Inaki Pena, Roberto, Koundé, Piqué, Alba, Kessié, Busquets, De Jong, Raphinha, Aubameyang og Ferran Torres

46' F. Torres Ansu Fati
57' Aubameyang Memphis
57' Piqué Garcia
57' Kessié Gavi
57' Alba Balde
72' Busquets Pjanic
72' De Jong Torre
72' Raphinha Abde
81' Roberto Dest
81' Iñaki Peña Arnau Tenas
81' Koundé Christensen

Mål
- 0-1 21' - Alvarez
- 1-1 29' - Aubameyang
- 2-1 67' - De Jong
- 2-2 70' - Palmer
- 3-2 79' - Memphis
- 3-3 99' - Mahrez (Straffespark)



I kampen mod ALS havde FC Barcelona strikket en velgørenhedskamp sammen, hvor modstanderen var Manchester City på et velbesøgt Camp Nou onsdag aften. Der var profiler på begge mandskaber fra start og begge hold forsøgte at overtage bolden, men den skiftede ofte ejermand og boldbesiddelsen lå meget lige. Det var dog Barca som virkede skarpest fra start og allerede efter få minutter var Aubameyang tæt på at pande Sergi Robertos indlæg i mål, men City-keeperen kom lynhurtigt ned i den rigtige retning og fik reddet for gæsterne.

Tættere på kom det efter fem minutters spil, da Franck Kessié modtog bolden på midtbanen og gled forbi sin modstander. Da City-spillerne mere havde travlt med at lukke hullerne til de øvrige Barca-angribere, gik Kessié hele vejen op til feltet og trykkede af, men stolpen reddede denne gang. Men efter 21 minutter fik City en hjælpende hånd, da et totalt harmløst indlæg blot skulle gribes ud af Iñaki Peña pludselig blev til et mål, da keeperen tabte bolden ud af hænderne og gav Alvarez et gratis mål. 0-1 på måltavlen, som dog ikke fik lov til at stå længe.

Barca fik nemlig reduceret, men først skulle en ellers fint spillende Koundé fejle i forsvaret, men heldigvis for ham gik Palmers forsøg over mål. Efterfølgende fik Barca frispark på Citys banehalvlde, som Raphinha tog sig af. Han smækkede bolden ind mod Busquets og tilfældigt landede bolden foran Aubameyang, der kynisk flugtede kuglen fladt i mål ved nærmeste stolpe. 1-1 og så var kampen helt lige igen. Men det var ved at gå galt for Barca igen-igen, da De Jong missede en simpel aflevering på midtbanen til Busquets. Det resulterede først i at Roberto fik clearet bolden. Den faldt ud til Ferran Torres, som viste sløv teknik. Og så kunne Bernardo Silva samle op, trække over til sit venstre ben og hugge til kuglen, men Iñaki Peña kom flot ned og fik reddet. Kort efter gik spillerne til pause.

Fra anden halvlegs start ændrede Xavi kun på én position, da Ferran Torres blev erstattet af Ansu Fati. Anden halvleg var dog kun to minutter gammel før Barcas forsvar fejlede igen. Alvarez kom til en god skudmulighed tæt under mål, men Iñaki Peña tog godt imod. Returen fik han prikket væk fra Alvarez' fødder, som i stedet måtte drible rundt i feltet før han lagde den af til Mahrez, som overplacerede sit forsøg. Efter en times spil foretog Xavi yderligere ændringer, da Piqué, Aubayemang, Alba og Kessié gav plads til Garcia, Memphis, Balde og Gavi.

Med 25 minutter igen kunne indskiftede Kevin De Bruyne sende Palmer afsted. Han kom dybt ind i feltet og trykkede stærkt af, men Iñaki Peña tog igen godt imod. Straks gik det den anden vej og her var De Bruyne med nede for at hjælpe til, men på kanten af sit eget felt spillede han en sløv aflevering afsted, som De Jong opsnappede. Han prikkede den lynhurtigt indtil Memphis, der lige så hurtigt blev presset af City-keeperen således at bolden sprang løs i feltet. Her kom De Jong stormende og han kunne let klasket kuglen i kassen til 2-1.

Ligesom City glædede varede kort efter deres første mål, så varede glæden også kort for Barca, da de lukkede et mål ind bare tre minutter efter deres føringsmål. De Bruyne sendte bolden ud til Mahrez, og pludselig stod Balde med Mahrez og Cancelo og her kunne Balde intet stille op. Mahrez fandt Cancelo, som lagde den ind foran mål tl Palmer, som let prikkede bolden i mål. Her så Barcas midterforsvar på ingen måde godt ud. Med et kvarter igen kom Pjanic, Torre og Abde på banen for Busquets, Raphinha og De Jong.

Med 13 minutter igen skulle Memphis Depay have gjort det til 3-2, da Gavi spillede ham helt fri med keeperen, men hollænderens forsøg blev reddet. En stor, stor chance til Memphis. Han tog dog revanche få øjeblikke senere, da Barca flot holdt fast i bolden i et angreb indtil Garcia åbnede op med en tværaflevering til Sergi Roberto, som pillede kuglen ned med brystet og sendte den ind midt foran mål, hvor Memphis Depay var sikkerheden selv til at gøre det til 3-2. Straks efter gik Roberto ud og gav plads til Dest mens Iñaki Peña gav plads til Arnau Tenas i målet. Christensen kom ind på samme tid for Koundé.

Arnau Tenas var tæt på at droppe fælt som Iñaki Peña, da han forsøgte at drible lige foran De Bruyne, men Tenas fik heldigvis kontrol over kuglen i sidste øjeblik og kunne herefter afvikle den. Lige inden lukketid gik Christensen ind i en hovedstødsduel med Mbete, og Manchester City-spilleren blev hårdt ramt i ansigtet, så der gik adskillige minutter mens han blev behandlet på banen. før kampen kunne fortsætte. Syv minutter inde i de 11 ekstra spilleminutter blev Haaland sendt i dybden, men Christensen ramte ham i hælen, mente dommeren, og så blev der dømt straffespark, som Mahrez stensikkert sparkede i mål til 3-3. Der skete ikke mere i de døende minutter og dermed endte kampen 3-3, men det mest vigtige denne aften var, at 91.062 fans var dukket op på Camp Nou til opgøret og bidrog dermed stort i kampen mod ALS - som var hele formålet med kampen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder



Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

28 min. Pedri erobrede otte bolde mod Tyskland. ...
3 t. Da Lionel Messi forlod Barca på en fri t...
5 t. Gerard Piqué havde muligheden for at tag...
6 t. Van Gaal: "Vi tager ingen chancer med Me...
7 t. Laporta: "Spaniens succes er også på gru...
8 t. Xavi er i Qatar i disse dage for at se V...
9 t. Laporta: "Nye spillere? Vi forstærkede o...
10 t. Frenkie de Jong: "Tæt på Manchester Unit...
11 t. I Spanien føler man, at Ansu Fati fortje...
12 t. Ronald Araujo er så meget i bedring, at ...





Ugens mest læste

Seneste nyheder