Annonce


Annonce

Annonce

Dembélé: Jeg spiller ikke PlayStation så meget mere

Nyheder - 22. september 2022




Ousmane Dembélé har i et interview talt om forskellige emner i sin karriere og kom blandt andet ind på hans tid, hvor han spillede meget PlayStation. Mange har været efter Dembélé for at bruge mere tid foran spillekonsollen end at træne - men han erkender, at han har spildt fem år af sin karriere, men alt er bedre i dag.

Desuden blev Dembélé for nyligt far og det kom som en overraskelse for mange. Faktisk kom det som en stor overraskelse for truppen, da han skulle giftes. Ingen vidste, at han havde en partner og mange af spillerne fandt først ud af, at han skulle være far på dagen, hvor hans datter blev født.



- Jeg spiller ikke PlayStation så meget mere. Da jeg ankom til Barca var jeg meget ung, men nu har jeg samlet erfaring og jeg ved bedre nu.

- Jeg forsøger altid at score mål eller assistere. Mit mål er at være afgørende. Jeg foretrækker at vinde Champions League med Barca mere end at vinde VM igen. Jeg har aldrig spillet for pengene. Sådan lød det før, men i dag taler folk mere om min fodbold. Jeg har altid drømt om at spille for Barca og hver dag udlever jeg min drøm.

- Personligt er mit mål at vinde Champions League med Barca. Det er en af grundende til, at jeg ville blive i Barca. Jeg husker et møde i december hvor jeg gjorde det klart for Xavi, at mit ønske var at blive.

- Nu til dags er der ingen små hold. Alle kan slå alle. Rent personligt har jeg det bedst med at spille i højre side af angrebet og det er rart, at have en træner, som tror på en. For mig har det altid været vigtigt, at min træner har tillid til mig.

- Jeg har spildt meget af min karriere. Fra 2017 til 2021. I alt har jeg nok spildt fem års tid af min karriere.

- Det skete bare (at han blev far). Det vokser på mig. Det er dejligt og jeg har mere ansvar nu - livet som far.

Dembélé er endelig igen udtaget til det franske landshold og i interviewet slog han også fast, at han gerne vil spille flere kampe med Kylian Mbappé. De to kender hinanden godt på banen, men har kun spillet ganske få kampe sammen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Dembélé: Jeg spiller ikke PlayStation så meget mere

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder