Annonce


Annonce

Annonce

Frenkie De Jong taler ud om transfersaga

Transfermarked - 22. september 2022




Frenkie de Jongs fremtid var usikker i en længere periode, da FC Barcelona meget gerne ville sælge ham denne sommer. Egentlig fik De Jong muligheden for at lade sig blive solgt eller gå ned i løn. Han holdt dog fast i, at han har en kontrakt og at han vil blive i klubben.

Barca var enige med både Manchester United og Chelsea og så var det op til De Jong at forhandle en potentiel kontrakt på plads med én af de to klubber, men han afviste at indgå i nogle forhandlinger og som bekendt endte det med, at han blev i Barca. Nu har han taget bladet fra munden og talt ud om sin situation.



- Jeg ønskede kun at blive i Barca. Den beslutning tog jeg allerede i maj. Derfor var jeg rolig gennem hele sommeren. Jeg kan ikke gå for meget i detaljer, men Barca havde deres idéer og jeg havde mine, og af og til slår de mod hinanden. Men tingene er i orden nu.

- Når jeg spiller mindre, som nu, så kan det helt klart mærkes. Ikke teknisk set, da man stadig ved, hvordan det er at spille fodbold, men mere i forhold til min fysik og form.

- Jeg ændrede aldrig min beslutning om at blive i Barca selvom jeg blev rygtet til Manchester United og Chelsea. Mellem mine holdkammerater og jeg er forholdet uændret.

googlerek

- Jeg har spillet otte kampe i denne sæson, fire som startere. I sæsonens største kamp mod Bayern kom jeg ind som indskifter, selvom jeg ville spille fra start. Det eneste jeg kan gøre er at sikre mig, at jeg tilkæmper mig min plads i startopstillingen.

- Der er mange medier derude, som opdigter ting. Der er sket meget, ja, men min beslutning var klar fra starten.

I dag er Frenkie de Jong samlet med det hollandske landshold, som i aften møder Polen med Lewandowski i front. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Frenkie De Jong taler ud om transfersaga

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder