Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Midterforsvaret er svækket markant

Skader: Af Søren Nissen - 24. september 2022




Der har i denne landskampspause allerede været en del spillere fra FC Barcelona i aktion. Uheldigvis har det også betydet skader til nogle profiler. Skidt er det for Jules Koundé, men endnu slemmere er det for uruguayaneren Ronald Araujo, der kommer til at stå i et stort dilemma.

Jules Koundé startede inde for Frankrig i kampen mod Østrig men måtte forlade banen inden første halvlegs afslutning. Det er blevet bekræftet, at han har en baglårsskade. Det er en normal skade og vil holde ham ude i cirka fire ugers tid, hvis det arter sig, som det skal.



Straks værre ser det ud for Ronald Araujo. Han nåede ikke engang at spille et minut af Uruguays træningskamp mod Iran, før han tog sig til lysken. FC Barcelona har meldt ud, at han har pådraget sig en alvorlig og kompleks seneskade, som på nuværende tidspunkt er svær at sætte en tidsramme for. Faktisk skulle der være tale om et brud, hvilket gør det hele endnu værre. Det kræver nemlig for det meste en operation, som gør, at han misser VM, der begynder om under to måneder. Det forventes dog uanset hvad, at han ikke spiller i Barcelona-trøjen før efter VM.

Dette stiller uruguayeren i en meget usikker situation. Skal han modtage operationen som vil holde ham ude af verdensmesterskaberne eller tage chancen for at forsvare sit lands farver? Samme dilemma stod Samuel Umtiti med i 2018, hvor han valgte at trodse sit dårlige knæ for at vinde VM med Frankrig. Lige siden har han døjet med et knæ, der mere eller mindre har holdt ham fra spilletid de sidste fire år.

Det betyder alt i alt, at Ronald Araujo vil sidde ude i de næste 12 kampe inklusive resten af gruppefasen i Champions League. Jules Koundé vil måske kunne vende tilbage til kampen mod Bayern München den 26. oktober og ideelt set allerede få minutter i runderne inden i La Liga mod Athletic Bilbao og Villarreal. Sikkert er det, at han misser El Clásico, mens de to forestående opgør i Champions League mod Inter også bliver uden ham. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Midterforsvaret er svækket markant

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder