Annonce


Annonce

Annonce

Sådan vil Barca skære 150 mio. euro af lønbudgettet

Transfermarked - 29. september 2022




FC Barcelonas vicepræsident Eduard Romeu har i denne uge talt om forskellige emner og her kom han blandt andet ind på klubbens lønbudget, som stadig er en af de største udfordring for klubbens økonomi selvom det i dag ser meget bedre ud end sidste år.

Lige nu koster det 610 millioner euro årligt at køre førsteholdet og Barcas plan er at skære 150 millioner euro af - som minimum. Her er lønningerne det største problem, da man også skal indfinde sig under La Ligas reglement. Klubben ved, at man nok skal nå i mål til sæsonen 2024/25. Primært fordi, at klubbens fire kaptajner ikke er at finde i klubben til den tid.



Sergio Busquets, Gerard Piqué og Jordi Alba kommer til at koste klubben i omegn af 200 millioner euro denne sæson og næste. Med i det regnestykke skal man huske, at Busquets kontrakt udløber til sommer mens Albas og Piqués kontrakter løber i en sæson mere. Sergi Roberto har ikke en høj løn mere, og han er også kontraktløs til sommer.

I og med at hverken Alba, Piqué eller Roberto spiller en stor rolle under Xavi forventes de alle at forlade klubben til sommer. Selvom Alba og Piqué fortsat vil have et år tilbage af deres kontrakt forventes det ikke at de bliver i klubben uden at få spilletid. I denne sæson modtager de beskeden om, at andre er foran dem i køen og til sommer skal de træffe et valg.

Lønningerne, som Busquets, Piqué og Alba modtager, er naturligvis godkendt af den tidligere ledelse, som glædeligt kastede om sig med penge hvilket nu har kostet dyrt i klubben. De alle løber dog stadig rundt på kontrakter, som er mere end hvad de bør tjene under Joan Laportas forsøg på at indføre et lønloft. Derfor vil det være et kæmpe skridt i den rigtige retning når de tre spillere ikke længere er på lønningslisten.

googlerek

Til gengæld må man ikke glemme, at der er tale om tre store spillere i klubbens historie. At Bartomeu på daværende tidspunkt tilbød dem en så høj løn skal de ikke klandres for. Men specielt for Alba og Piqué er tiden ved at løbe ud. Busquets spiller stadig en stor rolle under Xavi, men med kontraktudløb til sommer og et ønske om at spille i MLS ligner det, at hans sidste sæson er i gang. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sådan vil Barca skære 150 mio. euro af lønbudgettet

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder