Annonce


Annonce

Annonce

Laporta: Skandaløst hvad der skete mod Inter

Champions League - 14. oktober 2022




Joan Laporta var en rasende mand efter kampen mod Inter. Han havde næppe forventet, at Barca ville slutte på tredjepladsen i gruppespillet efter at han så, at Barca kom i gruppe med Bayern, Inter og Plzen. Specielt ikke efter det massive stykke arbejde i sommerens transfervindue.

Præsidenten og hans ledelse knoklede 24 timer i døgnet for at få skabt et stærkt hold til Xavi i håbet om at få succes på banen, men allerede fire kampe inde i Champions Leagues gruppespil er man tilbage til nul. Det er under ingen omstændigheder godkendt at tabe 1-0 ude til Inter og spille en fiasko af en kamp rent defensivt på hjemmebane mod italienerne - og Laporta var da også rasende.



Ifølge Mundo Deportivo var Laporta vred og frustreret i lukket rum med Mateu Alemany og Jordi Cruyff. Så meget, at Alemany og Cruyff måtte berolige præsidenten. Laporta dukkede op til interview i dag og han sagde, at hvis han havde ladet sig interviewe dagen efter kampen, så ville han ikke have været så fattet som i dag. Men han fik belyst nogle punkter taget holdets nuværende situation i betragtning.

Om situationen og kampen mod Inter
- Jeg forventede ikke denne situation på dette tidspunkt i sæsonen. Vi brugte masser af ressourcer sommeren over for at skabe et konkurrencestærk hold.

- Vi kunne have vundet mod Bayern og dommeren gav os ikke et straffespark til Dembélé. Hvad der skete mod Inter var skandaløst.

- Det handler ikke om håb. Vi skal vinde de to sidste kampe i gruppespillet. Inter og Plzen spiller før os så vi kender resultatet inden vores kamp mod Bayern. Nu vil jeg sætte Champions League til én side og fokusere på La Liga.

Tilliden til Xavi
- Xavi har vores fulde tillid. Han er en god træner. Jeg er sikker på, at han også forbedrer sig og giver klubben en masse succes.

- Jeg taler altid med Xavi på hans kontor efter kampene. Denne gang var han ked af det og vred, men stadig fattet. Når vi er i en kompliceret situation ser han altid de positive ting.



Hvad et CL-exit betyder
- Vi har et tab på 20-25 millioner euro hvis vi ryger ud af Champions League, men vi kommer til at tjene dem ind gennem sponsorerer og Europa League hvis vi skal den vej.

Kaptajnerne, transfervinduet og Koundé
- Kaptajnerne har givet meget til klubben og de fortjener vores fulde respekt og beundring for deres karriere. Forholdet til dem er godt.

- Vinterens transfervindue? Vi kigger altid på muligheder for at forstærke holdet og der er plads til forbedring.

- Jules Koundé rejser med til Madrid. (han er pt. skadet men trænede med holdet i dag, red.)

Om Messi
- Vi ønsker at ære Messi, den bedste spiller i historien. Jeg skal se ham på mandag i Paris. Om Messi kommer tilbage til Barca? Messi spiller i PSG nu og det må vi respektere. Jeg kan ikke tale om noget nu. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Laporta: Skandaløst hvad der skete mod Inter

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder