Annonce


Annonce

Annonce

Barca vil kalde Nico hjem og udleje ham igen

Transfermarked - 18. oktober 2022




I FC Barcelona er man godt trætte af, at Valencia ikke bruger Nico mere end tilfældet er. Han startede ellers fint hos Los Che, men er så småt gledet ud og får ikke den spilletid hverken han selv eller FC Barcelona havde håbet på. Nu overvejer Barca sine muligheder.

Meningen med at udleje Nico var, at han skulle have spilletid og helst i spansk fodbold. Derfor valgte man at sende ham på græs i Valencia, men spilletid er der ikke meget af i disse dage og derfor overvejer Barca nu ifølge Mundo Deportivo at hente Nico hjem allerede til januar - blot for at udleje ham til en anden klub.



- Vil Barca hente Nico allerede til januar? Det er første gang, at jeg hører om det nu. Ingen har talt med mig om det. Nico arbejder virkelig hårdt og er en stor professionel. Selvom han træner hårdt, så har jeg en trup på 23-24 spillere, forklarede Valencia-træner Gennaro Gattuso for få dage siden.

Umiddelbart er der ingen kontakt endnu omkring Barcas overvejelse, men inden længe vil klubben træffe en beslutning og derfra forsøge at ophæve lejekontrakten uden af det kommer til at koste noget. På samme tid skal Barca dog sikre sig, at en ny klub står klar til at leje spilleren og at han selv ønsker at skifte til en anden klub.

Under alle omstændigheder er det en trist situation for Nico, som dog fik spilletid senest mod Elche. Men overordnet set har det ikke været tilfredsstillende. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca vil kalde Nico hjem og udleje ham igen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder