Annonce


Annonce

Annonce

Avis: Ansu Fati truer Barca med skifte

Transfermarked - 27. oktober 2022




Da Lionel Messi blev nødt til at forlade FC Barcelona blev trøjenummer 10 pludselig ledig og det nummer valgte klubben at overdrage til Ansu Fati, som dog ikke får den mængde spilletid, som han havde håbet på. Han har døjet med nogle slemme skader, men har efterhånden været tilbage længe.

84 kampe. Så mange er Ansu Fati gået glip af på grund af skader, men han har faktisk været klarmeldt siden 29. april i år, og det efterhånden ved at være et halvt år siden, men han får stadig ikke meget spilletid og han er ikke i nærheden af at være førstevalg i angrebet hos Xavi. Og nu truer Ansu Fati med at forlade Barca til sommer.



Således skulle Ansu Fati have informeret sin agent, Jorge Mendes, om, at han vil overveje at forlade Barca til sommer hvis ikke han begynder at få mere spilletid. Det skriver avisen Sport. Godt nok har han fået spilletid i 16 kampe, men han har kun startet inde i tre kampe og det er alt for lidt efter hans egen smag.

Ifølge spanske kilder har Xavi og hans trænerstab valgt ikke at kaste Ansu Fati for løverne på grund af hans skadeshistorik, men Ansu Fati føler sig selv på toppen og med et halvt år som skadesfri føler han, at han længe har været klar til at tage det næste skridt. Han får bare ikke chancen.

Ansu Fati har spillet 512 minutter i denne sæson hvilket svarer til under seks kampe fra start til slut. I går mod Bayern München blev han igen skiftet ind og hele situationen er ikke tilfredsstillende for talentet, der på mandag fylder 20 år.



Avisen tilføjer desuden at Barca ikke føler sig rystet af nyheden, da Ansu Fati har en kontrakt til 2027 og har en frikøbsklausul på svimlende 7,4 milliarder kroner. Så der kommer næppe en klub og køber ham fri - men omvendt er det heller ikke tilfredsstilende fra Barcas side, at have klubbens 10'er til at løbe rundt og være utilfreds. Hvad udfaldet bliver må tiden derfor vise. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Ansu Fati truer Barca med skifte

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder