Annonce


Annonce

Annonce

Espanyol om Lewandowskis sag: Uretfærdigt!

La Liga - 30. december 2022




Der dukkede et spørgsmål op for mange, da FC Barcelona henover middag i dag kunne bekræfte, at Robert Lewandowski alligevel kan spille med i morgen mod Espanyol. Alle har ellers længe vidst, at polakken havde fået en karantæne på tre spilledage og derfor ikke kunne spille med mod Espanyol.

Men alligevel har Barca gået så langt de kunne for angriberen hvilket har resulteret i, at Lewandowski kan spille i morgen da hans sag for nu er sat på pause. Og det er uretfærdigt, mener Espanyol, som har udsendt en pressemeddelelse på baggrund af situationen.

Espanyol skriver
- Espanyol finder det usædvanligt, at der 24 timer før kampen mod FC Barcelona, og efter at sagen er blevet afvist af tre instanser, er blevet udstedt en sikkerhedsforanstaltning til en tidligere pålagt karantæne mod FC Barcelona-spilleren Robert Lewandowski.



- I denne sag kunne vi som indirekte involveret part kun få adgang til informationen efter at have anmodet om den - den blev ikke meddelt til os, hvilket ellers er procedure. Vi mener dog ikke, at der leves op til kravene for at få en sikkerhedsforanstaltning (så Lewandowski kan spille), da tre instanser valgte at afvise appellen (fra Barcelona).

- Det skal også huskes, at Espanyol igennem denne sæson er stødt på lignende situationer, hvor der er blevet præsenteret appeller for udvisningen af vores spillere, og på intet tidspunkt har resultatet været det samme som i dette tilfælde.

- På trods af denne uretfærdighed og usete beslutning, vil vores hold give 110% i morgen.

Kampen mellem FC Barcelona og Espanyol på Camp Nou afvikles i morgen den 31. december klokken 14. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Espanyol om Lewandowskis sag: Uretfærdigt!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder