Annonce


Annonce

Annonce

Espanyol anmoder La Liga om omkamp mod Barca!

La Liga - 2. januar 2023




Espanyol fik et point mod FC Barcelona i weekendens kamp på Camp Nou, men Barcas nabo er ikke tilfredse. De er stadig sure over, at Robert Lewandowski fik lov til at spille kampe. Faktisk er de så sure, at de nu har bedt La Liga om at istandsætte en omkamp. Det skriver Catalunya Radio.

Som bekendt havde Lewandowski egentlig fået tre spilledages karantæne for sin udvisning mod Osasuna inden VM. Efterfølgende har Barca dog ikke kunne acceptere straffen, og de har derfor konsekvent forsøgt at få den minimeret. Det resulterede i, at selvom tre instanser afviste appellen, så gik en stridsdomstol i Madrid ind i sagen og satte den på pause indtil der var klarhed.



Derfor kunne Lewandowski få lov til at spille mens sagen blev behandlet og det var Espanyol ikke glade for. Deres ledelse nægtede at tage på Camp Nou til kampen ligesom klubben meldte ud, at man aldrig har oplevet noget lignende og at det skader La Liga, at klubber kan få lov til at bruge en karantæneramt spiller.

Nu har Espanyol så ifølge Catalunya Radio - og Què T'hi Jugues følger op med samme historie - indgivet en anmodning til La Liga om at få kampen spillet om. Set med Barca-briller vil klubben nok ikke afvise at spille kampen om hvis muligheden bød sig. På den måde kan Barca få en ny mulighed for at levere en bedre præstation og desuden vil de mange gule kort og det røde kort til Jordi Alba trækkes tilbage.

Om ikke andet skal det næppe forventes, at La Liga går ind og godkender og sætter gang i en omkamp. Dommerkomitéen var selv ude og fortælle, at når der rent juridisk bliver sat en pause på sagen, så kan man ikke stille noget op.

Nu er det blot at vente på, hvad svaret til Espanyol bliver. Deadline for at anmode var i dag og Espanyol har altså sendt anmodningen afsted i tide. Desuden hævder Espanyol også, at dobbelt gult burde give én spilledags karantæne uanset omstændighederne, men den afsonede Lewandowski altså ikke i den seneste kamp. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Espanyol anmoder La Liga om omkamp mod Barca!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder